Selvom jeg har brugt den sidste time på at se dig dybt i øjnene, har jeg ingen idé om hvilken farve de har. Jeg smiler, nikker og lægger hovedet på skrå. Jeg ved, at jeg er verdens bedste publikum, men i virkeligheden aner jeg ikke hvad du siger. Jeg lytter ikke efter, men jeg sluger hvert et ord. Jeg sørger omhyggeligt for at kigge rundt og smile til de andre i lokalet så ingen føler sig glemt. Jeg er den mest nærværende kollega man kunne forestille sig, men faktisk er jeg slet ikke opmærksom. Mine tanker er alle andre steder end til dette møde. Jeg noterer at du ingen ring har på, mens jeg drikker min kaffe og holder øjenkontakten. Min egen ring rammer koppen, og minder mig om virkeligheden. Efter mødet flirter hun åbenlyst med dig. Jeg bliver harm, og tænker at hun burde vide bedre. Hun har jo trods alt en kæreste.