Jeg fandt den her tomme bænk tæt på Sacré-Cæur.
Tre unge danske drenge sad ved siden af,
jeg snakkede ikke med dem, jeg lyttede bare.
De virkede optaget af byen, ligesom mig.
Jeg kommer direkte fra Cimetiére de Montmartre.
Jeg fandt (med hjælp) Alexandre Dumas grav,
ham ved jeg du elsker at læse.
Kirkegården var fyldt med ensomme katte.
På en dum, ja nærmest klichéfyldt vis, følte jeg mig lidt som dem.
Det var måske derfor jeg gav den tossede mand som fodrede kattene 2 euro,
så han fortsat ville kunne fodre dem, holde dem kunstigt i live på kirkegården.
Han snakkede dog perfekt engelsk, slog direkte over fra fransk og viste mig vejen til Dumas' grav. Han lugtede af kattemad.
Det er første gang jeg kigger på uret siden jeg vågnede, måske befriende, jeg ved det ikke.
Klokken er seks om morgenen hvor du er.
Tre nyankomne drenge forstyrrer de andre drenge. De er ligeglade med den opgave de har fået stillet. Jeg tror de går i klasse sammen, sikkert på studietur. De tre nyankomne spiser is, jeg gad vide hvor de har købt den, måske skulle jeg spørge, afbryde, snakke dansk.
Jeg må hellere lade være med at forstyrre dem, forblive stille på min bænk tæt på Sacré-Cæur.