En melonkonisk verden i ruiner, ruiner som engang symboliserede en civilisation hvis lige
verdenen aldrig igen vil beskue.
Dette var en civilisation som over gik alle andre,
som menneskeheden korte exitstens har frembragt.
Dette var en Global civilisation som
husede syv milliarder mennesker som alle havde hver deres vilje, og såede sin egen skæbne.

Den verden... Den civilisation er blot aske og radioaktive murbrokker.
Aldrig igen vil Eiffel tårnet, stå stolt over Paris kultur fyldte gader.
Aldrig igen vil Friheds Gudinden i New York, stå som symbol for den frihed, mennesket engang holdt så kær.
Og aldrig vil solen falde på Tajs Mahals kubler eller Vatikanet store kirke spire.
Ak solen vil kun stige over asken fra den storhed vores jord en gang besad.
Nu blot en radioaktiv planet uden liv.