Han trækker hætten tættere om sig og skynder sig, uden at kigge sig for, ud på vejen. De tynde kondisko bliver gennemblødte i sjappet. Han vender sig om og ser gennem sneen det lysende vindue bag hvilket hele familien sidder og hygger sig. Mor blev for fuld og lod hadet skinne igennem. Så kan han ikke være der. Han går, på trods af resten af familiens protester. Vil tilbage dertil hvor han intet betyder og alt indsnævres til basale følelser som sult og træthed. Vrede. Han hamrer sin knytnæve ind i busskiltet. Løber, går, stopper. Sukker. Venter på bussen og tager den tilbage ud til Volleren.
   Tilbage hvor han hører til, ringer han til ham med det samme. Han kommer og de udveksler nødvendigheder. Den ene får det hvide stof han har brug for, den anden de penge den første havde fået af sin moster til at købe mad for. Den anden går, og igen står han alene. Han kigger rundt i lejligheden. Går lidt, sidder lidt. Går ud og kigger sig i spejlet.
   Synet der møder ham chokerer ham. Han er næsten upåvirket af det hvide for første gang i lang tid. Ser sig selv uden sløret og minderne. Den buttede, glade dreng med smilehuller og briller er væk. I stedet kigger han på en mand, 27 år, som ligner én på 50. Han er udmattet, har hule kinder og indsunkne, grå øjne. Hans tænder er rådne. Han smiler. Ser hvor uhyggelig han ser ud. Som et skelet. Beslutter sig for ikke at smile mere.
   Tager det hvide og sover en urolig søvn. Vågner og tænker på hadet. Han hader ikke den mor som hader ham. Han hader alle dem hvis skyld det i virkeligheden er. De fremmede. De sorte. Ikke-danskerne som i deres nassende adfærd ødelægger den Voller han er vokset op i, som hans mor er vokset op i. Som han er sikker på har plantet hadet i hans mor som hun projicerer over på ham. Han hader. Hader. Hader. Hader. Ligesom hun, hader han det som er lettest. Hader det som gør mindst ondt at hade.
   Vågner igen når det er lyst. Går ned til nålen. Vil have beviser. Vil have det ud af hovedet, ud fra kroppen, ud på kroppen. Et had til det kendte gør for ondt. Tatoverer et had til det fremmede. 100 % dansk. White Pride!