For at lære mit ene barnebarn, Lucas på 8 år, lidt om glæden ved at så og se ting gro, puttede vi, for ca. 1 år siden, en Avocadosten i en urtepotte her hos mig.
Den er i mellemtiden blevet godt 1/2m høj og jeg tror, han havde glemt alt om den. Da han så var her forleden, viste jeg ham den og spurgte ham ( og min søn) om de ville adoptere den nu, til altanen.
Til min forbavselsen blev Lucas vildt glad og de drog af med den i potten, som havde for lidt jord, konstaterede jeg.
På vej ud til bilen siger han så, mens han og tager forsigtigt på bladene.
"Hvad skal den hedde?"

Jeg så nok lidt forbavset ud, men knægten lignede een der lige havde fået et kæledyr,så jeg sagde, at det måtte han selv bestemme.
"Kenneth" kom det uden tøven.

Et par dage efter var vi til fødselsdag hos farmanden og jeg havde, som lovet, en pose plantejord med.
Jeg kunne godt bagefter høre, det lød forkert , da jeg højt sagde
"Husk nu at smide noget jord på Kenneth," idet jeg gik ud af den store fælles gårdhave på Vesterbro.