Hun glædede sig. Det var i dag hun skulle hjem til far. Hele aftenen før havde hun kun tænkt på det, havde ikke talt om andet. Om hvad de mon skulle lave, om far mon også glædede sig og om han nu huskede at købe den rullepølse hun så godt kunne lide. Det havde han ikke gjort sidste gang.
Men mest af alt glædede hun sig til at vise far de nye, røde sko, hun havde fået af mormor. De var skinnende og af lak og havde fine spænder ovenpå. Hun havde stillet dem frem allerede om aftenen, hun havde pudset på dem, som hun havde set far gøre, dengang han stadig boede hjemme - med lidt spyt og bluseærmet. Mor ville ikke bryde sig om det, havde hun på fornemmelsen, så hun havde gjort det, da mor var optaget af noget andet.
Dukkerne skulle også med, og sad allerede parate i dukkevognen til når far kom og hentede hende. Far havde en stor fin bil, så der kunne nok blive plads til dukkerne også.
Mon han kom alene i dag? Det var ikke altid, nogen gange havde han haft en fremmed dame med eller hun havde ventet derhjemme i fars nye hus. Hun kunne bedst lide når det kun var de to, for når der var en dame med, havde far ikke så meget tid til hende. Så sad hun mest og så fjernsyn. Det var nu også meget rart at få lov til. Og en af damerne havde været rigtig sød og talt med hende. Men de fleste kiggede bare på hende, sagde hej, og så var det ligesom om hun ikke var der. Det kunne hun ikke lide.
Hun kiggede på skoene igen. Fjernede et lille støvkorn.
Der var også de gange han ikke var kommet alligevel. Så var hun blevet rigtig ked af det og havde grædt. Mor havde prøvet at trøste, men det havde ikke hjulpet, hun havde bare skældt mor ud i stedet. Og mor var slet ikke blevet vred, som hun ellers ville være blevet. Hun havde bare kigget på hende med tårer i øjnene og talt til hende med en meget blød stemme. Det kunne hun godt lide. Om aftenen havde de fået hendes livret og set en film sammen. Det kunne hun også godt lide. Men hun ville alligevel hellere have haft far.
Så. Nu ringede det på døren. Hendes hjerte begyndte at banke hurtigere. Var det mon far? Hun skyndte sig ud og lukke op.
"Far!" Hun kastede sig i hans arme. "Så kom du!"
"Selvfølgelig, prinsesse."
Han var alene. Hun smilede og gik ind for at hente de nye sko.