det er et lille rum
trist og mørkt
vinduet er dækket med sort stof
hvor intet sollys trænger igennem
rummet indeholder en luftmadras
"dynen" er et stort badehåndklæde
der er en lampe på 25 watt som står på gulvet
så er der en papkasse med lidt tøj
og en rygsæk
af fodtøj er der et par gummisko og et par plastik sandaler
på gulvet står 3 små plastik kasser stavlet med nips
ovenpå står en bærbar computer med trådløs forbindelse
den bruges til at skrive hans historie ned på
og så står der 3 flyttekasser med hans sidste ejendele
en mobil med taletidskort har han også

manden der bor der
lever ikke men han overlever
de slog ham omkuld med en strike
men lod ham beholde sin mountainbike

om dagen cykler han rundt i København
og samler tomme dåser og flasker
på den måde tjener han til dagens mad og drikke
sommerdage er gode og han klarer sig godt
men regn og vinter giver ikke meget i lommen
han er for stolt til at tigge direkte fra folk på gaden
og har fundet sin måde at klare sig selv på

han har ikke noget holdepunkt
og ingen holder på ham
han ved ikke hvor han stå eller kommer
hver dag starter med tomme lommer

hans overlevelses instinkt er unikt
og han havde stadig nogle fine fornemmelser
han ville ikke ligge på gaden og sove
og havde sit kælderrum "uden for byen" når han var træt
men inden han fandt det måtte han overleve på gaden
og søgte ly på de københavnske hospitaler når vejret var for slemt
især Hvidovers hospital kendte han rigtig godt
nogen gange sov han i en hospitalsseng og tog bad i kælderen
uden at nogen opdagede ham
han gik bare rundt på deres gange
for at være i læ og få noget varme
han blev aldrig opdaget
den facade han havde tillagt sig gjorde ham "usynlig"
ingen registrerede ham mere

han lever som skyggen mellem byens bygninger
frygten kender han i alle dens afskygninger
ingen bemærker hans kommen og laden
han er jo bare, en skygge på gaden

nogen bliver dømt på falske beviser
og må bære straffen for andres skyld
og har du først fået en dom
er der ingen der vil tro på dig mere
kan retfærdigheden ske fyldest
når sandheden er ilde hørt

livet klamre sig til ham som en sygdom
men han overlever, tavs og nøjsom
mælk og chokolade er hans daglige føde
men i hans indre bliver det ved med at bløde