Foran mit blik svajer tårnhøje vægge. De praler af deres storhed og truer med at vælte mig omkuld. Jeg slår mine knæ til blods da jeg taber mig selv foran deres gråtonede facader.
Ind imellem, svajer fladerne små i et stort rum. Der er langt fra den ene væg til den anden. Mit ekko kaster lydbølger ud i hele rummet, scannende små sprækker at slippe igennem. Jeg sender et længselsfuldt råb afsted. I et omrids så stort som en balsal står jeg i midten og skriger, "gid I alle må falde sammen".