Nattens mørke omfavner dagen i en dyster og alligevel smuk stemning. Stjernerne lyser klart på himlen, mens universets lyde titter frem i natten.
Små blinkende lys og lysende streger kaster sig på himlens univers, kaffe koppen er lun og tæppet ganske varm, trods den nu snart kølige luft. Bladene er forlængst forvandlet til mørke skygger på træerne og bilerne suser langt ude i det fjerne. Gad vide om mine engle lytter med?
Jeg undres over stilheden, det er som om at dagens larm forsvinder, når mørket falder på. De små fugle sidder oppustet et sted derude og hviler sine sang stemmer. Gadelampen herude på landet virker ganske uhyggelig, set fra mit skjul i brændeskuret.
De sorte køer brøler gentagne gange i natten, mens underlige pibende lyde anes og tænkes, at flagermusen eksistere derude.
Mon englene kikker med fra det hensiddes, mon de mærker mit savn og ser mine minder. Tanken om nærvær og deres stemmer, skære i mit hjerte. Tiden er forbi og alligevel går livet videre. Kun i nattens drømme bliver savnet til virkelighed og gensyn en glæde, varmen i hjertet giver genklang i kroppen og smilet mit kommer bredt på læben. Jo vel lytter de med, for jeg ved de er derude et sted. Passer på os, giver tryghed i hjertet, for minderne kan ingen fjerne.
Kære engle, til vand og land hvor henne i er.
Lad Guds kærlighed og lys være i og omkring mig, lad alt hvad der er negativt vende tilbage hvorfra det kom. Amen