1,2,3 skuddene kommer fra højre og venstre
Menneskerne ligger på jorden
mens deres tårer triller ned...
De ved, de ikke er i sikkerhed...
En mor som bliver voldtaget lige foran hendes familie,
de dræber hende ..
Blodet fra moderen rammer hendes familie
børnene og faderen bliver skudt til sidst,
men vi alle ved,
de gjorde det med vilje.
Den lille dreng ligger på jorden omringet af døde lig..
Hans hjerte det banker, imens flyder hans tanker!
En følelse af had efter det massive blodbad...
Drengens tanke om mad,
bliver til rent had!
Hvor er der fred ? I mine tanker kan jeg ikke finde fred
fordi der er så meget had
over, hvad der sker omkring mig..
Som i en labyrint.. er jeg faret vild...
jeg kan ikke finde fred!
Jeg kan ikke løbe væk nogle steder... jeg kan ikke mere!
Synet af alle dem
som er dræbt lige foran mig... tilgiv mig!
Jeg vil ikke leve, det her liv!
Krig opstår af magt og grådighed..
Tåbeligheden for de fleste nationer.. de opstår som kujoner !
Som en kniv stukket i mit hjerte.. kan jeg mærke en smerte...
Smerten breder sig over hele mit hjerte!
Den evige smerte bliver tungere
Jeg tror, jeg snart punktere mine lunger...
Krigen dræbte min familie...
Jeg ved de gjorde det med vilje!
Livet handler ikke om dræbe...
Et reb er bundet om min hals...
Jeg ved Gud har en plads...
Tankerne flyder gennem den lille dreng...
Erindringerne om krigsepisoden giver ham tårer på snuden.
Med snuden højt op mod loftet binder han en lykke,
om halsen blev den bundet.
Nu føler han, han har vundet!
1,2,3 skubber han stolen væk med fødderne...
Han kan se sig selv i spejlet,
Synet af drengen i spejlet er grimt
Han ønsker det syn snart er glemt
Stolen rammer gulvet, vore lille dreng
er oppe over gulvet.. de sidste tårer
triller af hans kinder
Og rammer det slidte gulv
nu slår klokken 00.00
Et lys rammer ned i det vindue...
En lille dreng svæver over gulvet
Minderne om krigen er forsvundet
Op kommer han.. Til Gud
Drengen spørger ham..
Far hvor, er der fred ?