Kære Frk. Sørensen

Hvorfor tog De livet af mig uden at lade mig se min hverdags solskin; mit livs kærlighed?! Efter 12 timers papirnusseri så jeg frem til at komme hjem til min kone gennem 45 år, også lader du min bil sprænge i luften.
Gråt var mig liv på kontoret, ensformigt; kun gennem smiley fra Yrsa, som nåede hendes øjne og hver dag ville gøre mig blød i knæene og få mig til at føle som en 20 årig igen, kæmpede jeg mig gennem det grå helvede.
Jeg føler ikke engang vrede over Deres eller modbydelige handling, nej nærmere er det skuffelse, som fylder mig sind, skuffelse og forargelse over at et menneske som De kan kreere en så hensynsløs handling. Uden tanke for hvilke konsekvenser det skaber for mig, og ja ikke mindst min elskede Yrsa.
Jeg håber, at De har en grim smag i munden, at de for hvert ord De gennem tiden har skrevet og læst ligger søvnløs; jages af tankerne om hvordan de og deres familie ville føle efter en så grusom handling; hvordan De gennem flere tekster har skadet og dræbt folk ud fra Deres syge fantasi!
Med håb om svar
- Jørgen