barndommen i min barndom var der ikke
blå mærker omfavnede min skrøbelige krop
tårer i mit hjem var for de svage
lås på køleskabet
aldrig jul eller fødselsdagsgaver
døde hver gang manden kom op i min seng
alle så mig som det stille barn men indeni skreg det hele
ned rullede gardiner og joints i kæften
aldrig nogensinde blev mine lektier læst
"mor" var misbrugere af alkohol, stoffer og mænd
følte aldrig at jeg havde et hjem
kim larsen var altid i hendes højtalere
luder penge skrabet sammen i kagedåsen
vasketøj for mig i bunkevis
jeg elsker dig fik jeg aldrig af vide
børnepenge og gå i seng var de ord hun kunne sige
hun skred fra hjemmet om natten
6 år og ville bare...
at gud skulle høre mig
kom og tag mig væk herfra