Det er, som når man maler, og der kommer en lille forkert streg i ens ellers fuldendte billede. Man prøver at rette den til, med det lykkedes bare aldrig rigtigt. Billedet er og bliver ikke helt perfekt. Det er sådan sindsygen er. Den er den lille forkerte streg, som man ikke kan komme af med. Alt ser ellers perfekt ud, indtil man ser lidt grundigere efter. Så er billedet fordrejet og forkert. Det ses ikke i det korte øjeblik, man ser på vedkommende i mængden, men det kommer frem, når man står ansigt til ansigt. Så er den lille forkerte streg uforglemmelig. De skær sig ind i en, og man ser kun stregen og ikke helheden, personen der står overfor en. Stregen kan aldrig vaskes af. Den er blevet en del af dig, som du skal leve med finde fred med.