Du har bundet mig lige stramt nok til, at jeg er handlingslammet
Men lige løst nok til at jeg kan fungere
Så nu kan jeg gå ned gennem Strøget ude af stand til at gå ind i butikkerne
Livets små glæder er inde for rækkevidde
Men jeg er jo uden for rækkevidde
Som du siger
Rebet gnaver
Men det er ikke dér, det gør ondt
Du spørger mig, hvorfor jeg ikke bare kan løsne mig fri
Det er så nemt som at slikke sig på albuen
Siger du
Smil det smitter
Men ikke mig
Men jeg er jo også min egen lykkesmed
Nævner du
Rebet løsner sig
Trådene hænger mellem mine tænder
Pointerer du
Hvad siger man så?
Spørger du
Tak?