Du skriger jeg ikke duer til noget, at jeg aldrig bliver til noget, at jeg er en taber og har en svag karakter. At jeg er en komplet fiasko der om og om igen laver et karakterbrist uden lige.
Hvad fuck har du regnet med ?

Jeg som er fanget i fortid fyldt med sorger og smerter, jeg som aldrig har fået ros, erkendelse, kærlighed, omsorg.
Jer som gav mig, kaos, rod, traumer, lort, forvirring , regler. Jer som aldrig gav mig kærlighed, opmærksomhed hengivenhed.

Dig som rørte ved mig når hun ikke var der for dig. Dig og dine lyster som du ikke kunne styre, hvor jeg måtte være syndebukken for alle dine frustrationer.
Du forventer jeg skal præstere guld og grønne skove til trods for du mener jeg intet duer til eller kan noget. Hvordan skulle en taber som jeg kunne give alt dette, når jeg aldrig har fået noget positiv respons for hvad jeg har prøvet på.

Jeg gennemføre ingenting til trods for jeg virkelig prøver og kæmper hårdt for at hænge i. Jeg gør alt for at gøre dig / jer stolt , desværre uden resultat. Kun skuffelse og skam skaber jeg, hvilket jeg efterhånden er mesteren i.

Du smed mig for ulvene og efterlod mig ved en psykisk ustabil mor, jeg selv var kun et lille kid. Du lod hende terrorisere mig, smide mig på gaden som 15årige. Du var ligeglad og flov.

For et dumt svin narcissistisk svin som dig som kun tænkte på dit eget selvbillede, dit ry, dit image, din ære, de materiale ting betød jeg intet.
Du sviner mig om og om igen, er det mon for din egen dårlige samvittighed ?

Jeg kæmper hver dag med mine indre dæmoner. De flår og hiver i mit hjerte kammer, fråder og æder af min livs energi. Langsomt kravler de op ad min rygsøjle for at hakke og splintre den ryggrad som så stærk prøver at bestå.

Er døden virkelig kun den eneste udvej? Fri for smerte? Fri fra forventninger? Den eneste måde at lade jer se hvor destruktive i har været imod mig.

Jeg tager kniven, føre den henover min strube, mærke hvordan dæmonerne danser for at hive den sidste livsgejst ud ad mit legeme. Imens blodet sprøjter ud og jeg mærke en befriende følelse i hele kroppen, ser jeg som det sidste mit eget spejlbillede som jeg i så mange år har foragtet, nu smiler til mig.