Mærker ensomheden kravle op ad rygsøjlen, mærker hvordan den sætter sine lange klør i hvert led for at komme op til hovedcentralen

Puster mig let i nakken for at lade angsten komme til og griner hæst.
Blodet strømmer rundt, dog stivner det nu og efterlade kroppen kold og gold.

Sygdommen hiver og flår til kødet rasler af, kun kraniet er tilbage med et skævt smil.

Rundt om kødet flyver forventningerne, som fluer over lort.
Den dårlige samvittighed kravler væk som en orm, den er fri nu og kan forløse sig.

Drømmene og håbet sidder fast på den halv nøgne krop, som nu er flosset itu.

Du sagde: out of mind out of sight. Du knuste mit hjerte sammen med den sjæl som prøvede at hele, den holdte skelettet sammen, som en rask krop men nu er den væk!

Tilbage sidder den dårlige samvittighed og æder løs i håbet som kæmper for at bestå.
Forventningerne lure som grippe over kødet.

Sorgen overtager alt og bliver bedste venner med håbløshed, frygt og skuffelse.
Tilsammen danner de en alliance imod glæde.