Der i regnen opstod mødet.

Mellem en der havde lært ords betydning gennem bøgers vise,
og en der havde lært ords betydning gennem tilråb og spot

Overfor hinanden de stod
Ingen uskyldige - ingen skyldige

Begge havde set livet på nært hold
Ingen givet op
Opsat på at der måtte være mere at give og mere at få

Hørte nye toner mens træerne dækkede for dråbernes gennemtrængelighed
Som når virkeligheden et kort øjeblik går i stå

Ingen stod til regnskab i mødet med hinanden

Et kort øjeblik med øjne der bare iagttog den anden som var det ikke kun første
men også sidste gang de sås

Nærhed og nysgerrighed gik hånd i hånd
Uden tid, intet stop

Regnen holdt op og de to skiltes
Gik hver sin vej - begge med lyst og forbehold