1Når Zombier Ikke Er Zombier - En Fader's Ta...
"Tom, stop!" · Faren til teenageren, stod nogle meter længere nede ... [...]
Fantasy · sorg, tragedie, en virus
1 år, 4 måneder siden
4Når Zombier Ikke Er Zombier - En Fader's Ta...
"Bag dig!" advarede stemmen i hans øre. Tom trykkede på dobbelt v... [...]
Fantasy · familie, en virus, tragedie
1 år, 4 måneder siden
2Minutter Efter Glimtet
Hal Gage trådte på enden af sit skateboard, så den anden ende spr... [...]
Fantasy · en anden verden, to venner, naturkatastrofe
2 år siden
2Donndrick
Donndrick løftede sit krus og tog en stor slurk af dens indhold. ... [...]
Fantasy · racisme, tab, fremmedgørelse
2 år siden
1Når Zombier Ikke Er Zombier - I Sikkerhed
Manden vaklede nogle skridt tilbage. Et 'plump' lød i det noget s... [...]
Fantasy · sorg, skyld, frygt
2 år siden
2En Stormende Ankomst
Det var en dag ulig nogen anden dag. Solen havde efterladt landsb... [...]
Fantasy · uvejr, tro, mægtige kræfter
2 år siden
5Når Zombier Ikke Er Zombier - Første og Sid...
Del 1: · "Du burde virkelig gå ned til skolesygeplejersken med det,... [...]
Fantasy · frygt, overlevelse
3 år siden
3At Overleve - Kapitel 2
"Rolig Stejler," sagde Kaptajn Ryland til sin sorte, robuste hing... [...]
Fantasy · vold, mod, desperation
3 år siden
3At Overleve - Kap 1
Jeg løb forbi grønne, hvide og brune træer i min flugt gennem sko... [...]
Fantasy · overlevelse, monstre
3 år siden

Puls: 3,7

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Kristian Andersen (f. 1991)
Sloan Sandford åbnede sin øjne i et gisp og rev i remmene, der holdte ham bundet til bordet han lå på. De grønne øjne suste fra side til side indtil de fandt mig i hjørnet af den tomme stue, som stortset var tømt for møbler.
   "H-hvem er du?" stammede han og drejede hovedet i det hans syn faldt på værktøjerne på det slidte gulv.
   "Jeg er din straf," var mit korte svar. Jeg greb knivtangen og stilte mig ved siden af ham. Han skreg, da den tog hans negl og vred sig ved tabet af de andre.
   "Hvorfor gør du det her?" råbte han stønnende.
   "Du ved godt hvorfor," svarede jeg og smed knivtangen. Et knæk lød fra hans pegefinger, da min hånd bøjede den bagud.
   "Skreg dine steddøtre også ligeså meget som du gør lige nu, da du bankede og voldtog dem?" spurgte jeg, før turen kom til hans andre pegeredskaber. Hvor han dog hylede og alle de tårer, der blev fældet. Ak ja, men nogen skal jo straffe de ustraffede, når politiet ikke kan. Et smil strejfede mine læber ved synet af hans lidelser og kvaler. Jeg greb en lang hammer, som krævede to hænder og svang den prøvende, så det gav et gib i voldtægtsmanden. Hans øjne bulede ud, da de så på det brede hammerhoved.
   "Højre eller venstre?" spurgte jeg og holdte hammeren over hans knæ.
   "Hvad?" spurgte han hæs af alt det skrigeri. Hans dirrende læber mumlede utydelige ord.
   "Beder du til gud?" lo jeg vantro og rystede smilende på hovedet, som gik fra det ene gyldenbrune øje til det andet.
   "Jeg kan betale dig - som advokat tjener jeg masser af penge!" Udbrød han bestemt og så mig for første gang ind i øjnene.
   "Din smerte er betaling nok," forklarede jeg og svingede hammeren. Han bed tænderne sammen i en klakkende lyd, men hans mund blev alligevel åbnet igen, da et langtrukkent skrig fløj ud mellem hans fede læber. Knoglerne i hans ene hånd knasede klagende, da hammerhovedet kvaste den. Rødt af håndryggens blod.
   "Bare et slag til," løj jeg og huggede hammeren ned i anklager-advokatens venstre knæ, som blev mast i en regn af blod klatter. Mine hænder stillede det store våben fra mig. Sloan sukkede og trak vejret lidt roligere. Hans vejrtrækning steg dog igen, da jeg tog kobenet og alubattet i hver sin hånd.
   "Hvilket af dem her tror du der gør mest skade?" spurgte jeg ham, men Sloan fik aldrig lov til at svare på mit spørgsmål i det jeg smed battet fra mig.
   "Det må vist blive kobenet. Jeg var elendig til baseball i skolen alligevel."
   Han klemte øjnene hårdt i og klynkede, da jeg rettede kobenet mod hans skinneben. Klask, klask, klask efterfulgt af en flod af tårer fra voldtægtmandens våde øjne.
   "Så dræb mig da! Bare stop. Gør det - GØR DET dit forpulede svin!" brølede han, mens hans øjne lynede og spyttet fløj fra hans mund. En banden hørtes i det det næste kobenslag ramte hans skulder.
   "Endelig," sukkede jeg og slog ham gentagne gange i ansigtet indtil mit ansigt var plettet til af blod, hvis træk var ligeså stive, som frossent, iskold vand. Sloans skaldede hoved med dobbelthagerne var nu fuldstændigt ugenkendeligt og mindede mere om en smadret vandmelon end et menneskes fjæs. En skærende lyd fyldte stuen, da jeg snuppede en sav og skubbede den frem og tilbage, så voldtægtsmanden passede perfekt I en affaldssæk. Det er hvad mit hjerte banker for. At straffe de fædre som tæsker og mishandler deres børn og hustruer. Hvem skulle ellers gøre det?
Forfatterbemærkninger
Denne tekst bliver fortalt fra en af mine karakterer fra en anden historie her på fyldepennen.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 21/05-2015 23:19 af Kristian Andersen (Den_Friske) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 595 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.