1Når Zombier Ikke Er Zombier - En Fader's Ta...
"Tom, stop!" · Faren til teenageren, stod nogle meter længere nede ... [...]
Fantasy · sorg, tragedie, en virus
5 år siden
4Når Zombier Ikke Er Zombier - En Fader's Ta...
"Bag dig!" advarede stemmen i hans øre. Tom trykkede på dobbelt v... [...]
Fantasy · familie, en virus, tragedie
5 år siden
2Minutter Efter Glimtet
Hal Gage trådte på enden af sit skateboard, så den anden ende spr... [...]
Fantasy · en anden verden, to venner, naturkatastrofe
6 år siden
2Donndrick
Donndrick løftede sit krus og tog en stor slurk af dens indhold. ... [...]
Fantasy · racisme, tab, fremmedgørelse
6 år siden
1Når Zombier Ikke Er Zombier - I Sikkerhed
Manden vaklede nogle skridt tilbage. Et 'plump' lød i det noget s... [...]
Fantasy · sorg, skyld, frygt
7 år siden
2En Stormende Ankomst
Det var en dag ulig nogen anden dag. Solen havde efterladt landsb... [...]
Fantasy · uvejr, tro, mægtige kræfter
7 år siden
5Når Zombier Ikke Er Zombier - Første og Sid...
Del 1: · "Du burde virkelig gå ned til skolesygeplejersken med det,... [...]
Fantasy · frygt, overlevelse
7 år siden
3At Overleve - Kapitel 2
"Rolig Stejler," sagde Kaptajn Ryland til sin sorte, robuste hing... [...]
Fantasy · vold, mod, desperation
7 år siden
3At Overleve - Kap 1
Jeg løb forbi grønne, hvide og brune træer i min flugt gennem sko... [...]
Fantasy · overlevelse, monstre
7 år siden
3Vor Hold
Hey du · Ja dig · Tror vi stadig på hinaden · Ved du at dine ord fik mi... [...]
Digte
7 år siden
5Markor's Lod - Prolog - Et Nyt Liv.
Markor's fingre lukkede sig om skæftet, før han åbnede sine øjne.... [...]
Fantasy · skæbnefortælling, konflikt, flugt
7 år siden
5Et Guddommeligt Bryllup!
Regnen stoppede med at falde, da døren til kareten, trukket af på... [...]
Fantasy · kærlighed, følelser, guder
7 år siden
3Når Zombier Ikke Er Zombier - En Blodig Opv...
Jeg vendte bøffen på den osende gril, som fik mine tænder til at ... [...]
Fantasy
8 år siden
3Bonde-oprøret - Prinsen og Kagerulledamen
"At de vover!" fnyste Kenric og kastede et blåt blik på bondehære... [...]
Fantasy · bønder, prins, krig
8 år siden
2Når Zombier Ikke Er Zombier - Blindgyden, 2...
Jody skreg på asfalten. Hendes lillebror lænede sig indover hende... [...]
Fantasy · monstre, søgen, død
8 år siden
3Når Zombier Ikke Er Zombier - Baren, 1. his...
Bill Payne åbnede flasken og fyldte de små glas op, der stod på b... [...]
Fantasy · frygt
8 år siden
4Et Sent Visit
"Skat, kommer du snart?" Kaldte Josette. · "Kun et sekund, baby," s... [...]
Fantasy · venskab, dæmon, vrede
9 år siden
7Fantasy Digt
Skarpe sværd · Behøver ikke at skære · Din klinge · Skal ej vædes i blo... [...]
Digte · beskyttelse, sværd
9 år siden
54 Ord
Hvad Hvis · Min Ild · Vokser til et inferno af flammer · Der brænder al... [...]
Digte · svigt, vrede, konflikt
9 år siden
3Kan Man Være Blind På Mere End En Måde?
Blind har mere end en betydning · Verdenen omkring dig · Dens farver,... [...]
Digte · sanser
9 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Kristian Andersen (f. 1991)
"Tom, stop!"
   Faren til teenageren, stod nogle meter længere nede af gangen. Tårerne løb ned af hans kinder ved synet af hans datter, Sara. Hendes lille, spinkle krop, der lå helt stille. Måden han sad bøjet ind over sin lillesøsters krop og satte tænderne i hendes kød. Lyden af kød og tøjstykker der blev gennemtygget og slugt. Paul kunne stadig høre hendes skrig. Fodboldkampen i tv'et nedeunder var stadig i gang. Han var faldet i søvn i lænestolen, da Sara pludselig havde råbt efter ham. På vejen gennem køkkenet, havde han grebet en kniv, tænkt at en syg person måtte havde brudt ind i hans hjem. Ikke dette. Dette havde han aldrig i sin vildeste fantasy forstillet sig. Men da han så årsagen til hans datters skrig, ramte kniven gulvet med et højt 'duuungg'. I det øjeblik, så Tom op fra sin søster. Før nu, havde han slet ikke set at sin far også var til stede i gangen. For optaget af at æde sin søsters kød.

"Hvad har du dog gjort," græd Paul og kunne ikke lade være med at stirre på sin søn. Kødet der sad fast mellem hans spidse, lange tænder, der havde skubbet de gamle ud. Men det var ikke hans søn. Hans søn kunne ikke...
   En dyrisk lyd kom op fra Tom's strube. Blodet dryppede fra hans hage. Deres øjne mødtes. Paul gispede, stirrede ind i sin søns blodskudte øjne. Han genkendte dem ikke. Den blå farve var næsten forsvundet, kunne knap nok ses for de alt for store pupiler. Kradsemærkerne på hans kinder og hals gav ham et plaget udseende. Tom's ynglingstrøje virkede også alt for lille til ham. På trods af at hans moster havde købt den til ham to størrelser for stor.

"Tom, stop," råbte faderen igen, da hans eget kød og blod løb mod ham. Luften blev slået ud af ham i det hans søn væltede ham bagover, så fader og søn faldt ned af trappen. Paul stønnede og satte sig op. Kiggede på det der havde været hans søn for blot nogle timer siden. En pøl af blod bredte sig fra teenagerens baghoved. Hans knæ gav efter og i lang tid sad han bare på sine knæ. Han hørte ikke engang nøglen der låste fordøren op, ænsede knap nok hans kone, der råbte og ruskede i deres søn. Hun råbte efter ham, spurgte hvad der dog var sket. Paul åbnede munden for at svare, men lukkede den hurtigt igen. Ordene ville ikke komme over hans læber.

"Lad være med at gå ovenpå," var det eneste han kunne få frem. Et øjeblik stirrede hun bare på ham, før hun sprang op af trappen. Paul lukkede øjnene, da han hørte hende skrige. Et skrig der forsvandt i en hulken.

Haven var oplyst af blå og røde lys. Paul holdte hans grædende kone tæt i det de gik ud af deres hus, hjemsøgt af minderne fra deres børn. Han så to ambulance folk komme ud med rullende bårer. Ud fra den lille, sorte plastic sæk, vidste han at det var Sara. Hans røde øjne nåede at se sin søn på båren, der blev skubbet ud af huset, efter den første ambulance mand. Teenageren's åbne mund viste at den var fuld af spidse tænder. Flere end han kunne tælle. Bilen ved fortovets kant blinkede, da han trykkede på nøglens lås-op-knap. Linda satte sig ind og spændte sikkerhedsselen uden at tænke over det. Tårerne faldt, mens hun bare stirrede lige ud i luften. Paul hoved var fuld af billeder. Billeder der kørte som en film. Billeder af hans søn, der snerrende løb mod ham. Hver gang han tænkte på sin søn nu, var det det han så. Hans søn i færd med at æde sin lillesøster. De skarpe tænder der flåede maveskindet op og blodige hænder, hænger der trak hendes tarme ud. Lappede dem i sig, som var det spaggetti. Paul strammede grebet om rattet. Blinkede hårdt med sine blå øjne flere gange. Gjorde alt for ikke at huske. Han kiggede ikke i bakspejlet i det deres hus forsvandt bag dem.

Paul vred sig og stønnede, mumlede uklare ord. Sveden ilede ned af hans pande og det krøllede lagen blev knuget hårdt. Det var aften. Hans kone var på arbejde. Han sad magligt i lænestolen, foran fodboldkampen der flimrede på fladskærmen.

"FAR! Far! Fa-" ved Sara's skrig fløj han op fra lænestolen. Hun skreg, så hele nabokvarteret sikkert hørte det. Den måde hun skreg på... noget var helt galt og han greb en kniv udefra køkkenet, uden at tænkte over det. Sprang pustende op af trappen. Hendes skrig var stoppet, nej ikke stoppet. Blevet til en rallen, en rallen der blev til intet. Hun lå på gulvet, mens... mens blodet bredte så på gangen til hende og sin brors værelse. Åh gud. Hendes blå øjne var vidt åbne. De stirrede mod åbningen til trappen, stirrede efter hendes far. Alt i mens hendes bevidsthed svandt og lydene fra hendes bror blev højere. Læberne der normalt var et stille smil, var stivnet i en grimasse og tårerne havde dannet striber ned af kinderne, indtil også de var stoppet med at falde. Og desperationen, gnisten, der havde været der bare øjeblikke før Paul kom springende op fra trappen, var erstattet med en stivhed, som kun døden kunne bringe.

"Tom, stop!" råbet gav ekko i gangen, mens en tyggende Tom, langsomt så op fra sin søster.
   "stop, stoop, stooop, stooop." Gangen virkede så dunkel og lang. Paul gav slip på kniven uden at tænke over det, så spidsen borede sig ned i gulvet. Han prøvede at sige noget, men ingen ord kom. Stod bare med armene langs siden. Tom tøvede ikke. Han rejste sig og trådte hen over sin søsters lig. Øjnene. Hans øjne bulede ud af raseri. Læberne og hagen var røde og smattede af blod. Så løb han mod sin fader. Fire skridt senere væltede han Paul omkuld. Tom's tænder skar gennem sin faders kind der skreg, da kinden pludselig ikke var der mere og blodet sprøjtede. Så tog han endnu en bid, den ene bid efter den anden og en til og en til og en ti...

"Tom!" Paul skreg og satte sig op med et sæt. Hans hjerte bankede for fuld hammer. Et maridt, men et maridt der var virkeligt. Han gemte sit ansigt i sine hænder. Gennem sine rystende fingre, så han at hans kone stod og stirrede ud af vinduet. Stirrede, men hun så intet, langt væk i sine egne tanker.

"Har... har du været oppe hele natten?" spurgte Paul sine kone, da han så poserne under hendes øjne. Var det bare ham, eller var den funklende grønne farve falmet? Hun svarede ikke. Han rejste sig op og gik hen til hende, foldede sine arme rundt om hende. Sagde intet. Det gjorde Linda heller ikke. Hun faldt nærmest bagud, ind i ham og begyndte at hulke lydløst. Han kyssede hendes blonde hår, men fandt ingen trøstende ord. Sammen så de ud af vinduet og betragtede solen stige op over hotellet. En ny dag var lige om hjørnet, en ny dag uden deres to yngste børn. Hvad var der dog overgået hans søn? Vanvidet, blodtørsten. Paul havde altid kunne genkende sig selv i sin søns ansigt. De klare blå øjne, næsen og den solide hage. Men... men, det han havde set havde ikke været, kunne ikke havde været hans søn. Ikke mere. Ansigtet havde haft en rødlige, irriteret kulør og de fregnede kinder var forvundet i kradse-mærkerne. Læberne fortrukket i en snerren, tænder spidse som nåle. Linda's ord rev ham ud af sine tanker.

"Milas ved det ikke," hikstede hun. Deres ældste og nu eneste søn. Han klemte hendes skuldre, men fandt atter ingen ord.
   "Jeg skal nok ringe til ham," sagde han omsider og hev smartphonen op fra lommen. Hans tommeltot låste op for den, men stoppede over for knappen til opkald. Hvordan... hvordan skulle han overhoved begynde, hvordan kunne han over telefonen fortælle at Milas bror og søster var død? At hans lillebror natten over, havde forvandlet sig om til et monster, et monster der havde... der havde... der hav-
   Han kunne ikke afslutte tanken i sit hoved. Paul sank en klump og åbnede munden.

"Jeg henter noget morgenmad." Det føltes dog mere som om han flygtede, kunne Paul ikke lade være med at tænke. Han kyssede sin kone på tindingen og forlod hotelrummet. Hans kone satte sig bare ved det runde bord og kiggede ud af vinduet, tårer trillede langsomt ned af hendes grå kinder.
Forfatterbemærkninger
Har nogle ideer til hvordan historien kunne fortsætte, dog er det smule mere jeg har fået skrevet, ikke blevet vildt godt, så... men hvad synes i? Synes i det en god afslutning på historien? Selv synes jeg den godt kunne slutte der, men samtidigt er det også oplagt at skrive en fortsættelse.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 25/02-2019 15:42 af Kristian Andersen (Den_Friske) og er kategoriseret under Fantasy.
Teksten er på 1421 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.