I sommeren 1970 var vi ude at køre en tur, og det var oppe i Thy, som vi kalder det, når man kommer her lidt syd for Limfjorden. Vi var ude at kigge lidt på vestkysten op til Hanstholm. Det store samtaleemne den sommer var Frøstruplejren, så den ville min mor og far også se. Da vi var på de kanter, besluttede de, at vi ligeså godt kunne holde ind, da vi kom forbi på hjemvejen. Der var godt nok mange mennesker, der var samlet på et sted. Det føltes som, at hele Vestjylland var samlet der, for at kigge på. Min mor og far fik nok også et kulturchok, da vi kom ind i lejren, for der var mange mennesker, der løb nøgne rundt med deres lange hår. Der var også mange, der røg en gang hash. Men de fik da ikke større chok end, at min lillesøster og jeg fik lov til at udforske Thylejren, inden de havde fået nok. Vi nåede at se, hvordan de boede. De boede næsten i sådan nogle huler, som vi lavede hjemme i haven om sommeren. Efter den tur besluttede jeg, at jeg ville være langhåret, så det blev jeg. Håret blev så langt, at det gik mig næsten helt ned til skuldrene. Min mor og far syntes, at jeg så dum ud. Jeg syntes nu, at jeg var rigtig flot med mit lange hår. Men min mor blev ved med at presse på med, at jeg skulle have klippet spidserne af. Det endte da også med, at jeg gik med til det. Hen til barberen for at få klippet den lille smule af, som jeg havde aftalt med min mor. Men sådan kom det slet ikke til at gå. Da jeg kom i tanke om, at barberen kun kendte to slags klipning, og det var herreklipning og børneklipning, var det allerede for sent. Han var kommet langt med en børneklipning.