Duften af friske fisk


8 år siden 2 kommentarer Blandede tekster sommer minder

2Duften af friske fisk
En varm sommerdag der midt i tresserne var min lillesøster og jeg... [...]
Blandede tekster · sommer, minder
8 år siden
4En gang glas
En varm sommerdag, og jeg var på ferie, ovre hos min storesøster ... [...]
Blandede tekster · minder
8 år siden
4Fastelavn
Og når vi nærmede os fastelavn skulle vi ud at købe en fastelavns... [...]
Blandede tekster · barndom, erindring, livet
8 år siden
3Månelanding
I midten af juli måned i 1969 skulle vi se rejsen til månen i tv.... [...]
Blandede tekster · erindringer
8 år siden
3Fiskehandleren
Da jeg var 5-6 år, kom der en fiskehandler, Chr. Falk, forbi en g... [...]
Blandede tekster · rejse, barndom
8 år siden
5Den store labyrint
. · En varm sommerdag, der sidst i tresserne, var min lillesøster o... [...]
Blandede tekster · barndom, minder, børn
8 år siden
3Den sidste skoledag før jul
Da det endelig blev sidste skoledag før jul, skulle vi have julea... [...]
Blandede tekster · julehygge, børn, årstider
8 år siden

Puls: 2,7

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Elo Ardal (f. 1960)
En varm sommerdag der midt i tresserne var min lillesøster og jeg med fiskehandleren Chr. Falk rundt på hans rute med friske fisk i Humlum og omegn. Chr. Falk var en ældre herre omkring de halvtreds der gik i blå forvasket arbejdstøj med lapper på knæene, en stor hjemmestrikket trøje, hvid plasticforklæde af noget meget stiv plastic, hvide skåneærmer og sort alpehue der var godt brugt. På fødderne havde han et par gamle træsko. Chr. Falk kørte rundt i en gammel slidt og rusten varebil, som var grå de steder hvor der ikke var rust. Nogle steder var rusten så fremskreden at der var hul helt igennem, man kunne kigge helt ned på vejen når man sad inde i bilen. Min lillesøster sad i midten på forsædet på en stor stak aviser med godt udsyn ud af forruden næsten helt oppe under loftet. Jeg sad ved døren, for jeg var en stor dreng på godt og vel fem år og jeg skulle passe på min lillesøster, så hun ikke skulle falde ud. Vi sad der på forsædet og fulgte med i de mange handler med fisk, vi sad i de dejligste dufte af saltvand, friske fisk, nyrøget makrel, sild og ål. Nogle gange tog de handler meget lang tid, for han skulle flå de rødspætter og ål, som han havde solgt. Han brugte en gammel knivtang og nogle gamle klude, som han havde i stakkevis af, til at flå de mange fisk.
Nogle gange havde han ikke flere aviser bag i bilen til at pakke fisken ind i, så råbte han til mig om jeg ville komme med nogle aviser. Det ville jeg hellere end gerne, så havde jeg jo en mulighed for at komme ud af bilen, men jeg skulle passe på, at min lillesøster ikke fulgte med, for hun måtte ikke gå med ud, hun var jo alt for lille. Jeg syntes jeg var en stor dreng, når jeg fik lov til at hjælpe Chr. Falk med aviserne, så kunne han også blive hurtigere færdig, så vi kunne komme videre på hans rute. Vi kørte ud af byen, ud på landet, hvor der var meget længere mellem hans kunder, derved kunne hans bil komme rigtigt godt op i fart, og Chr. Falk havde tid til at tænde sin pibe. Og min lillesøster og jeg havde masser af tid til at snakke med Chr. Falk om alt mellem himmel og jord, vi blev kun forstyrret af lyden af den gamle bils raslen, og af lyden af fiskene der sprang rundt i kasserne bag i bilen. Fiskene sprang hver gang Chr. Falk drejede, eller når vi kørte på de små grusveje med de mange huller.
Vi var ude i alle afkroge af Humlum og Resen sogne. Vi kørte i adskillige timer, inden vi nåede hjem igen. Vi var godt sultne, og vi vidste godt, hvad vi skulle have til aften, og det var selvfølgelig en gang friske rødspætter, som min mor havde købt, inden min lillesøster og jeg tog med Chr. Falk på hans fiskerute.
Forfatterbemærkninger
Ny udgave af fiskehandleren.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 11/10-2015 22:44 af Elo Ardal (Elo A) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 505 ord og lix-tallet er 29.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.