14. himmelfødselsdag
Kære André Kære søn · Hjertelig tillykke med din 4. himmelfødselsda... [...]
Digte
4 år siden
23 års dagen
Kære André · 3 år uden dig... · med søvnløse nætter · tårer... · så uende... [...]
Digte · sorg, savn
5 år siden
2Kyndelmissedagen
Jeg har ventet på dagen · hvor foråret er i sigte · trods sne og isne... [...]
Rim og vers · forår
5 år siden
4De første vintergækker
Jeg så de første vintergækker i dag · de vajrede stolt med de hvide... [...]
Digte
5 år siden
6Tanker
I går... · Dyrehaven/Ulvedalene · grøn natur · Røde orm · Vikinge teater.... [...]
Digte
5 år siden
46. april
Kære André · Klokken er nået midnat d. 5. april 2018 · jeg har tænkt ... [...]
Livshistorier
6 år siden
8Gækkeverset
Du kære vintergæk · du nejer så fint · for dine venner · krokus og eran... [...]
Digte · tradition
6 år siden
5Savner dig
Kære André · En måned mere · 2 år siden du døde · Drømmene fyldes af di... [...]
Livshistorier
6 år siden
2Mindernes dag
Prins Henrik er død · læste jeg på mobilen i morges · Det er sørgelig... [...]
Livshistorier · livet, sorg
6 år siden

Puls: 0,0

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Jytte Black (f. 1963)
I din mindekasse finder jeg det allerførste foto af dig, hvor du ligger på en blomstret pude på stuebordet iklædt den fineste sparkedragt på, bagved står dine de to stolte storebrødre på stolene, storsmilende. Man ser tydeligt glæden i deres øjne. Da var jeg ikke engang født, det skete først 2 år senere.

Den godt brugte Peter Plys bog som du havde fået af mor, hun havde fint skrevet dit navn indeni og hvor vi boede. Udenpå havde du skrevet dit navn med din barneskrift. Fortællingen om en lille Bjørn der elskede honning. Jeg sidder og kigger bogen igennem og finder en lille melodi som Peter Plys holdt af at synge: "Er det ikke sjovt, som en bjørn elsker sødt? Sum sum sum, men sådan er han født". Jeg funderer lidt og beslutter mig for, at jeg vil læse Peter plys bogen, det er jo rigtig mange år siden, jeg sidst har læst den.

I fotoalbummet finder jeg dit konfirmationsbillede, hvor du står omgivet af alle dine skolekammerater og præsten. Du er iklædt den hvide rullekrave t-shirt og de sorte bukser, som var "in" dengang i 70erne. I dine hænder holder du det nye testamente og en salmebog som i alle har fået af præsten. Din salmebog er signeret med dit navn i guldtryk. Jeg husker at du holdt af at synge julesalmerne juleaften, især "Et barn er født i Betlehem". Et bogmærke i Det nye Testamente viser at du har haft læst i den. Umiddelbart fornemmer jeg, at du var troende på din helt egen måde.

En lille rød bog, De unges sangbog, ligger der også. Fyldt med salmer, lovsange, danske sange, viser, nordiske sange og meget mere. En samling af melodi tekster som må have betydet noget for dig. Det får mig til at tænke på sangen:" Jylland mellem tvende have", det sted hvor dit liv startede og sluttede.

Dine kursusbeviser fra EFG m.m. ligger fint i det lille plastichæfte. Du valgte den håndværksmæssige vej, for det var det, du var god til. Elektriker, svejsekursus og glarmester. Alsidig var du. Det fornemmede man også i din fritid, hvor du var medlem af en amatørradio klub, hvor du dagligt talte med andre over radioen. Dit kaldenavn var OZ7jan. Jeg sidder og kigger på tidsskrifterne fra Dansk amatørradio. Mange uforståelige ord om elektronik, antenner m.m. for mig. Men du var en mester inden for de ting.

Den fine bog hvor du så fint hver måned havde lavet et månedsregnskab på dine udgifter ligger nederst i kassen. Benzin, mælk, lotteri, tobak, filtrer, tandlæge apotek, Super Brugsen osv. Det minder mig om, at du troligt sad og rullede cigaretter hver dag, da du røg op til 40 cigaretter om dagen. Det var jeg ikke så glad for, når jeg besøgte dig, så der måtte vinduerne op.

Et gammel vej kortet over Norge. Du talte så mange gange om, at du vil køre derop på ferie, men det blev ikke til noget.
Men turen til Prag blev til noget, viser fotos i dit fotoalbum, hvor jeg kan se du deltog i en fornøjelig Tyrolerfest.

Dit kørekort i din tegnebog, minder mig om, at du var så glad for din bil. Den var en del af dig, og du kunne ikke undvære den for alt i verdenen. Dit personnummerbevis er der også, laset efter de mange år, den havde du troligt gemt. Beviset på hvem du var.
Din Samsung mobil, ikke den moderne slags, for det var ikke dig. Du var ikke så meget for de nyere tider, dog havde du en computer, så du kunne holde dig ajour med, hvad der skete i din omverden.

Fotos album med minder fra dit liv, af familien og dine venner.
Bryllupsbilledet med mor og din far. Din far som du sidst så som 2-årig. Et stort savn for dig.

Min mindekasse er fyldt op med minder, for jeg vil gerne huske dig, min kære bror:
Hvordan du var, hvem du var, hvordan var dit liv gået, hvad var det fyldt op med?
Minderne er godt gemt i mit hjerte.
Savner dig bror.
Forfatterbemærkninger
Min bror Jan døde d. 29. marts i år.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 29/09-2015 00:18 af Jytte Black (Lilla Blomst) og er kategoriseret under Blandede tekster.
Teksten er på 678 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.