Når dagen atter går på hæld
så fyldt med skønne glæder
Hvorfor monstro jeg stadig selv
i hjertet evigt græder
Er det fordi min tryghed helt
med ét bestandigt forsvandt
Eller er jeg i mit sind så delt
fra det der mig forbandt
Måske jeg ser for meget ind
i mange andres væren
med ar på sjælen og i sind
så brydes atmosfæren
Og alle jer der i mig bor
Og evigt der vil være
I slipper ud - måske I tror
At pladsen ej kan bære
Men tro mig helst jeg med jer går
Jeg vil jer gerne lette
For alle jeres byrder når
de stedse gør jer trætte
Og er jeg med jer lidt igen
så fyldes mine celler
og alle sluser tørrer hen -
så glad alligeveller :-)