Det er søndag, det er den stormende stilhed
Det er gårsdagens råben, der kan mærkes i dine kæber
Det er det tonstunge hoved og de sprukne læber
Det er opvasken, der er blevet lidt for stor
Det er håndværkerne bag panden, der synger falskt i kor
Det er den billige rødvin, der siger "tak for i går"
Det er følelsen af ikke at have sovet i et år
Det er take away-maden og det fedtede hår
Det er det liv, vi ikke kan se, herfra hvor vi står
Det er regningen på køleskabet, der er skredet over sin frist
Det er kroppen, som er uendeligt ugidelig og trist
Det er mandagens pensum, som skuler dømmende fra bordet
Det er tankerne, som taktvist kører af sporet
Det er tavsheden, som taler et sprog så svært at forstå
Det er søndagstomheden, der presser sig på
Det er den insisterende intethed, som æder luften i rummet
Det er energiniveauet, der har nået minimummet
Det er strømmen af fordummende Netflix-klichéer
Det er de tunge minder, du har nægtet at konfrontere
Det er hovedet som fyldes op med blinde passagerer,
der attakerer, torturerer til det hele eskalerer
Det er lige dér, du bli'r i tvivl om, hvorvidt du eksisterer
Det er søndagstomhedsbomben, sekundet før den eksploderer
Det er den stormende stilhed, det er søndag