På Trivielslev Hospitals fødegang en mandag i november var der larm og støj, blitzende kameraer, stressede journalister med rundsave på albuerne og fortvivlede sygeplejersker, der prøvede at få styr på det kaos, der havde hærget hele formiddagen.
Årsagen til dette kaos var, selvom man ikke skulle tro det, noget så uskyldigt som et lille, nyfødt barn. Dette spædbarn var dog ikke som spædbørn er flest, og det var netop dét, der vakte så megen opmærksomhed. Denne lille nyfødte pige var nemlig blevet sat i verden med et tredje øje.
Fødslen gik til som enhver anden fødsel, og moderen skreg og prustede med tårer i øjenkrogen, mens faderen så hjælpeløst til fra sidelinjen. Men idet jordemoderen tog det grædende spædbarn op i sine arme og så på den nybagte mor, hørte hun et gisp, og så det brede smil i moderens ansigt forvandle sig til en mund på vid gab. Den stakkels jordemoder forstod ikke moderens reaktion på dét, som hun troede var en sund og normal pige. Hun kiggede forvirret på faderen, som stod fastfrossen med samme overraskede ansigtsudtryk. Jordemoderen vendte da barnet om, og så lige ind i et lille, blinkende øje, der på ikke helt normal vis, var placeret midt på spædbarnets baghoved.
Efter et øjebliks total stilhed så forældrene på hinanden og derefter på lægen, der stod ved siden af sengen og var lige så overrasket over den drejning, den ellers så vellykkede fødsel havde taget. Den målløse læge fik af den nybagte moder besked på øjeblikkeligt at få fjernet denne misdannelse, som deres ellers så smukke og velskabte datter var blevet udstyret med. Lægen overvejede det kort, men sagde så: "Nej - det er et udmærket lille øje. Enten vil hun få glæde af det, eller også bliver det gemt, når håret vokser ud. Husk blot at tage hensyn til det, når I vasker hende. Børn hader at få shampoo i øjnene".
Moderen blev dybt forarget, da lægen ikke ville efterleve hendes ønske, og hun begyndte nu at tilkalde læge efter læge, men heller ingen af disse ville operere det lille øje væk. Alt imens hun uden held forsøgte at slippe af med det tredje øje, fik hele byens presse nys om denne lille piges mærkværdighed. Trivielslev Tidende var de første til at troppe op foran hospitalets fine facade, men snart havde nyheden også bredt sig ud over bygrænsen til de store tv-stationer og dagblade, og med ét vrimlede hele hospitalet med ustyrlige pressefolk, der ville have et glimt af pigen med det tredje øje.
Det store postyr fortsatte langt ud på natten, og det var nu ikke kun pressefolk, der sværmede rundt på hospitalet. Mogens og Karen i nummer 43 havde fået et tip fra deres ven på Trivielslev Tidende, og mens Mogens hakkede Fiat Puntoens speeder i bund, ringede Karen fra passagersædet til Anne og Bettina, for sådan en sensation måtte jo ses med egne øjne, som hun sagde. Snart havde nyheden bredt sig til enhver stue i Trivielslev, og på trods af, at politiet nu også var blevet tilkaldt for at kontrollere de ivrige journalister og de påtrængende Trivielslevnesere, var det alligevel lykkedes den evige strøm af nysgerrige folk at invadere hospitalsgangene. Fødestuen var fyldt til randen, og de trætte forældre fik ikke lukket et øje hele natten. Til gengæld lod deres nyfødte datter sig ikke mærke af postyret, og hun fik lukket alle tre.
Formiddagen derpå besluttede den lille familie sig for at køre hjem i håbet om at få fred fra alle de påtrængende folk. Langt om længe fik de banet sig vej gennem hospitalet og nåede frem til deres i anledningen nyvaskede Berlingo. Faderen satte bilen i gang, og moderen sukkede lettet over at være sluppet væk fra det store kaos på fødegangen. Hun var fast besluttet på, at denne misdannelse aldrig mere skulle give anledning til flere problemer for deres lille familie, koste hvad det ville.
Hvor end de så hen, mens de trillede gennem byen, mødte deres blikke store avisoverskrifter og billeder af deres lille pige. Moderen hulkede fortvivlet og bad faderen om at sætte farten op, mens tanker om, hvordan de skulle skaffe sig af med dette tredje øje, kørte rundt i hovedet på hende. Efter moderens befaling trykkede faderen speederen i bund, og snart var de hjemme bag nedrullede persienner i nummer 49.
Moderen havde placeret sig i lænestolen med den lille pige i armene og bad nu faderen om at skaffe hende nål og tråd. Den forvirrede far drønede rundt i huset og gennemsøgte skuffer og skabe, bokse og bukselommer i et forsøg på at efterleve moderens ønske. Til sidst måtte han forpustet erkende, at de ikke ejede hverken en eneste lille nål eller tråd, ikke engang en garnnøgle kunne han skaffe hende. Den sammenbidte moder beordrede ham derpå at starte bilen igen for at køre ind til byen og købe hende en rulle tråd og den spidseste nål, han kunne finde. "Og desuden kan du på vejen købe alle de aviser og blade du kan have med dig, så vi undgår at sprede nyheden mere end den er i forvejen," tilføjede hun. Faderen nikkede, hoppede tilbage i Berlingoen, startede motoren op og satte kurs mod Trivielslev centrum.
Ved hver eneste kiosk han mødte på vejen, stoppede han op og fyldte adskillige indkøbsposer med diverse magasiner og aviser, hvis forsider var præget med forskellige overskrifter, der omhandlede deres nyfødte barn, som ikke var helt som alle andre. Både bagagerum og sæder var snart proppet til randen med fyldte indkøbsposer. Efter omsider at have fundet nål og tråd og efter at have besat de få tomrum tilbage i bilen, vendte faderen atter Berlingoen mod nummer 49.
Han trådte ind ad døren med nål og tråd i hånden og gik med raske skridt mod stuen, hvor moderen og den lille pige ventede. Moderen fik nål og tråd i hænderne og satte sig til rette for at afvente, at den lille pige skulle falde i søvn. Da barnet havde lukket alle tre øjne i, lagde moderen hende forsigtigt på sit skød, førte tråden gennem nålen og syede da det tredje øje til.
Og således blev den lille pige lige så almindelig som alle os andre.