" Der var engang." Sådan begynder mange eventyr, men når man bliver ældre, er det ikke længere eventyr, men ens .
eget liv, man begynder at fortælle med sætningen
Måske formede livet sig som et eventyr, en tragedie, en farce, eller måske en komedie.
Noget af det mest tragiske ved den menneskelige natur er vores trang til at skyde livet fra os, synes jeg.
Når vi er børn siger vi: "Når jeg bliver stor/voksen så ...
Når vi så er blevet voksne siger vi f.eks.: "Når jeg bliver gift" eller "Når jeg får børn" eller "Når jeg får nyt job" (fortsæt selv remsen)
Siden bliver det til: "Når jeg trækker mig tilbage, så skal jeg...
Når vi så endelig har trukket ost tilbage, kan vi se tilbage over landskabet, vi har gennemvandret. Tiden er gået, og den gik hurtigt.
Vi drømte om en dejlig duftende blomsterhave langt ude i det fjerne, i stedet for at nyde de blomster, der voksede lige for næsen af os.
Livet er at leve hver dag, hver time hvert minut.
Gid vi må lære det, så ikke blomsterhaven er blevet til en gold ørken, hvor der blæser en iskold vind, når vi kaster blikket tilbage.