hver morgen sparker han tre gange til havens ensomme æbletræ
en konstant støj
du hviler dine rystende hænder på hans kinder
atmosfæren afbrydes af salmernes fedtede fragmenter
dine blinde øjne får ham altid til at skrige
og så begynder nabohundene at gø eller at dø
alle græder om kap
i nattens blæksorte mørke sætter menneskerne uden øjenlåg ild til æbletræet
den evige stilhed fødes
næste morgen vågner i op til det samme ensomme gamle æbletræ