11Depression
Jeg græder om natten, hvor jeg ikke kan ses. · Jeg gemmer mig; vil ... [...]
Digte
8 måneder, 5 dage siden
13Der er gået en uge
Der er gået en uge. · Og der er det der med sorg, · at den kommer i d... [...]
Digte
8 måneder, 12 dage siden
4Farvel/på gensyn
Du siger farvel, men også på gensyn. · Jeg kigger på dig med et løf... [...]
Digte
9 måneder, 16 dage siden
7Gay eller Straight?
"Okay flotte, hvad er din gift?" · "Tequila." · "Ooooh, en tequila dr... [...]
Noveller
11 måneder, 29 dage siden
3Varm & Spøgefuld
"Vil du spille Tegn og Gæt?" · Clarissa sender sin kæreste et irrit... [...]
Noveller
1 år siden
1En Dag Mere
Lærke rører sin skål af æggehvider indtil hendes omelet er farlig... [...]
Noveller · sorg, kærlighed
1 år, 3 måneder siden
4Ugyldigt Nummer
"Åh, for Guds skyld!" Udbryder Sabrina ud af ingenting og stopper... [...]
Noveller
1 år, 4 måneder siden
13Til Inger Støjberg
Kære Inger Støjberg, hold nu din forbandede kæft, · du galoperer si... [...]
Digte · politik, udlændinge, racisme
1 år, 5 måneder siden

Puls: 2,8

Publiceret: 0
Afgivet: 0
Modtaget: 0
Kianna Kitter Rasmussen (f. 1983)
Når vi svæver højt på himlen, så har vi kondorer et glimrende perspektiv over hvordan verden fungerer. Vi ser både bonden; træt efter en hård dags arbejde og på randen af at opgive, og dyrene der finder trøst i deres egen lille gruppe; aldrig stræber de efter at være mere end de er.

Tilfredse med indholdet i deres simple liv fryder de sig over deres egne små præstationer, aldrig ser de det større billede eller ænser verdenen udenfor gården; altid stoler de på at bonden vil guide og pleje dem.

Ikke for på nogen måde at se ned på bonden, der hver dag giver sit alt mens han desperat forsøger at opfylde de manges behov, men på nogle måder forsømmer de fås.

Dag efter dag ser jeg dem alle, mens de spiller deres små roller i en tilsyneladende endeløs cirkel af gensidige behov. Bonden afhænger af dyrene for at få mad på bordet og dyrene er til gengæld afhængig af bonden for vejledning. Alt imens er hver og en af dem helt uvidende om, at jeg våger over dem. Ikke for at beskytte dem, ej heller gør jeg det for sjov, selvom de ofte underholder mig.

Nej, jeg venter og venter her hver dag, kun fordi jeg ved, at et af disse stakkels understimulerede dyr før eller siden vil blive træt det hele og indse, at der er noget bedre derude; en anden verden, hvor de selv kan plotte deres egen kurs, fri af begrænsningerne af den gård, som de forlod.

Desværre for dem er der ikke sådan et sted, for vi kondorer har for længe siden spredt os over hele verden og venter nu bare på de uheldige få der tør forlade gårdens sikkerhed, før vi slår ned på dem netop som de hopper det sidste hegn og fratager dem selv den mindste smag af frihed.

Når det først er fanget er det ikke ualmindeligt at den uheldige skabning beder for sit liv, til ingen nytte naturligvis, men det er ikke desto mindre interessant at opleve, at selv imod umulige odds, så bliver disse vildledte væsener ofte ansporet til at kæmpe videre. Hvis bare deres potentiale var blevet udnyttet. Men i så fald ville også jeg gå tabt. Så showet må fortsætte, selvom jeg ofte undrer mig over hvad meningen er med at spilde sådan en begavelse, når langt mere oplagte kroppe er til rådighed.

Og nu ser jeg endnu en; så åbenlyst et unikt får.

Er det ikke underligt, at selv om bonden klart anerkender dets overlegne intellekt, at han ville vende ryggen til det for at tjene de andre fårs behov? Kunne de ikke have ventet eller i det mindste forsøgt at følge med dette specielle får? Men nej, bonden er som landmænd er flest; han har ikke tid til det individuelle får og tager sig i stedet af de andre, aldrig har han overskud til dem med behov for særlig behandling.

Hvor nemt det kunne være undgået, men nu ser jeg det; hårdt på arbejde med blyant og papir, mens det prøver at få dem alle til at forstå. Der løber det, hopper over hegnet og flygter mod kanten af skoven.

Flyvende lige over det kan jeg ikke lade være med at have medlidenhed med det lille kræ som snart skal dø ved mine klør; en skam at det ikke indså før det var for sent at det hele var forgæves, at flugten var dødsdømt fra starten og at der ikke er plads til et klogt lille får, der tænker for sig selv eller på nogen måde forsøger at skille sig ud.
Forfatterbemærkninger
Skrev dette da jeg gik i 9 klasse. Masser af metaforer i det, gæt hvem jeg er ;)

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 18/09-2017 22:35 af Kianna Kitter Rasmussen (KiannaKitter) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 596 ord og lix-tallet er 34.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.