En svag mand og en gal and
mødtes en aften på stille vand
manden havde mod, som en slatten klud
Men vidste det ikke før slaget det stod
Alle på land, med smag for lidt and
sad samlet på afstand og fulgte den mand
som ansigt til ansigt sku stå med en andrik
der ikke var ræd for at uddele smæk
Sagen var den at det ikke blev nemt
og mange før manden er borte og glemt
det skrækkelige dyr som ser rødt som en tyr
har ry for at knække den sejeste fyr
Manden hed Flemming og skabte en stemning
Lovede at ingen igen sku have vælling
Men bedst som de håbede, og sad der og måbede
Og mærkede tænder i munden blev våde
Så skete det næste, jeg tror du ka' gæt' det
Flemming fik tæsk som man banker et tæppe
Anden fik manden, til at gå fra forstanden
Som nu steger sutsko og sokker på panden.