Der er de lykkelige og dem der prøver at blive det,
vi kæmper en kamp, som vi burde lade ligge,
hvis ikke alle så bare dig,
kig én gang tilbage og kom så med mig.
jeg kender et sted hvor der er vind i sejlet,
hvor bakkerne går ned ad, og man er smuk i spejlet.
Hvor modgang er medgang, og gråd er en gårdsang,
som lærer os ting vi havde glemt siden sidst.
hvor tankerne ligger som puzzlespilsbrikker
og fint bliver samlet i klare rubrikker
hvor mennesker enes og lande forenes
og morer sig over hvor lang tid det tog
Her føles tiden som om den står stille
Du finder ro i et øjebliksbillede
Du kan give slip og glemme hvordan
at tiden før var din tæmmer
Intet kan ændre at mennesker ændres
Og mange bliver tvunget i knæ eller kæntres
hvileløst træder vi vande i verden
Men her er et sted vi kan svømme i land
Her er kærlighed stoffet i luften
her er der orden i rodeskuffen
her er en mand og en kvinde lige
og elsker fordi at de ikke kan lade være
Nu har du set det og glemmer nok aldrig
at her er dit hvil på en endeløs vandring
Stedet er her i dig selv, i dit hjerte
besøg det og brug det så ofte du kan
Jeg vil nødig kalde lykken, ved mere end dens navn
For hvad den indebærer, er stadig kun et savn
Men dem der tror de er det, de er det sikkert også,
De er det sikkert også.