Han siger alt, uden at sige noget
Intet og alt på samme tid
Det er den kunst, han har lært sig.

Han har venner der omgiver ham
Men de føles nu så fjerne
Han griner af komik og græder af sørgelige sager
Glæde og sorg eller kærlighed
Han kender til alle tre, det er slet ikke det

Tomhed er hans yndlings
Den er stille alene og forvirrende med de andre tre
Tanker der let forsvinder
I mængden og oftest alene

Flugten bliver ikke nem
Men ingen har sagt den skulle være svær
Imens myldren og susen
Gør det sociale noget så trættende

Koldt er det stadigvæk
Og varmen lader vente på sig
Gider vi den nu alligevel
Eller har vi alligevel givet
Det kolde en eneste chance


Han siger ikke mere
Det er slut nu
Tomheden skal han bruge
Nu skal der viles i friheden