dine spydige sætninger
stak hul i mit tøj
efterlod huller
som du
ikke selv kunne reparere
og jeg kunne
heller ikke
det hjem vi to,
havde så kært
faldt sammen
og jeg prøvede
at gribe det
men det var for sent
du var forsvundet
væk fra min favn
dækket af murbrokker
og alt det støv
det kvalte mig
langsomt
du drukner i
murbrokker
og jeg
jeg kvæles i
støv