Der er så mange ting
jeg ville sige dig,
hvis jeg kunne.
Så mange ord
der fra hjertet, bevæget ville rulle.
Dit fravær har efterladt mig tom,
hvis bare jeg lukker øjnene,
kan jeg lade som om.
At realiteten ikke rammer mig,
men glider lige forbi.
At smerten ikke skyldes dig,
men du bare er et lig,
fri.
Fri
fra kræftens tænder
Fri
fra angst og smerte
Taget
fra mine hænder
er alt
du i denne verden
mig lærte
Du viste mig hele verden
og på hvilket ben jeg skulle stå.
Du pålagde dig selv smerten,
for at jeg altid skulle gå.
Du forsøgte at beskytte mig,
fra en verden fyldt med vold.
Men en dag kom døden efter dig,
Og efterlod en krop så kold
Du havde ikke forudset,
at jeg skulle opleve noget grumt.
Det kom alligevel en dag,
alt det der gjorde ondt
En leg
mellem liv og død,
som et lynnedslag,
der bare ikke vil fade ud.
Som skyerne på en efterårsdag,
og bladene på et træ,
der langsomt svæver ned,
vifter med det hvide flag.
Danser vals med vinden.
Fyldt med fred
og overladt til sin skæbne.
Som da jeg kyssede din kind
den dag i november,
hvor du stille sov ind