Jeg sidder der, midt på åen, i andres eufori, en isfugl florerer over jeg, faderens suk af begejstring over dette syn, bringer en endnu større eufori til flokken af charterferie danskere. Jeg er en ener, en legende operativ kommandocentral med kompas og hele molevitten, en menneskelig schweizerkniv om du vil, det vil jeg ihvertfald.
Et menneskeligt 30-mands orkester, en forherligelse af jeg, et suk, et glimt, et sug, et minde. Jeg træder op af båden, ud af euforiens båd, euforiens bås. Jeg er givetfald det bedste som er sket menneskeheden, en ener som beskrevet før, et pragteksemplar af et individ, et psykologisk monster, en psykologisk engel, Zeus, Hades, Golem, jeg er hvad individet vil, hvad tilskueren, beskueren vil. Jeg er livet selv, vitaminerne til blomsten, ilten i en kolibri, gæren i brødet. Operativ kommandocentral, en schweizerkniv. Jeg er hvad individet er.