2Uniform
Som en soldat · under tjørnehækken · der skyder med skarpt · vender ste... [...]
Digte
6 dage siden
6Sådan gik det til
Det er ikke til at tro. Jeg fatter det ikke. At han skulle. Nej, ... [...]
Kortprosa
13 dage siden
6Hvem banker på
Her er så stille, kun regnens dryp lyder på taget. Dryp, dryp, dr... [...]
Kortprosa
1 måned, 11 dage siden
3Forklaringer
Forklaringer, · han har ikke krav på dem. · Ordene er som strandede h... [...]
Digte
1 måned, 17 dage siden
7Lattermilde længsler
En smule vind og vejr · på min kind især · sætter sommerspor · i den va... [...]
Rim og vers · sommer
1 måned, 23 dage siden
4Chancer i livet
Jeg sad og spiste morgenmad da det ringede på min hoveddør. Det e... [...]
Kortprosa
2 måneder, 19 dage siden
2Liv
Din hjerne står alene · på bakketoppen. · Måske har du glemt · at få de... [...]
Digte · liv
2 måneder, 23 dage siden
6På kryds og tværs i et valgunivers
Penge, natur og grøn energi · skal samlet set sætte os fri. · Grønært... [...]
Rim og vers
3 måneder siden
5Navigation
Langsomt synker jeg ind · bag ruden. · Skæver gennem glasset. · Lyset s... [...]
Digte
3 måneder, 20 dage siden
2Igen igen
Så taler skoven i grønne gry · smukt akkompagneret af fuglefly · sols... [...]
Rim og vers
3 måneder, 27 dage siden
4Helt i det blå
Panelerne er dystre mørk blå. Hun har aldrig tænkt over det før n... [...]
Kortprosa
4 måneder, 14 dage siden

Puls: 70,5

Publiceret: 8
Afgivet: 62
Modtaget: 40
Ulla Hexibru (f. 1956)
Så langt øjet rakte og så vidt hun vidste, fandtes ingen andre røde kaffekander, end netop hende. Deri var hun speciel, anderledes og derfor ensom. Når alle de andres farve er blå, er det svært at være rød.

Ikke for det, faconen var den samme, med små variationer ganske vist, men stort set.
   Og ingen holdt hende udenfor, endsige talte ondt om hende. Mest var det vel hendes egne frustrationer, der gjorde forskellen.
   Kunderne i butikken standsede ofte op for at beundre netop hende, men de foretrak nu de blå kander, det var dem de købte, dem de tog med hjem og brugte.

Nærmest hende havde længe stået en lille rund blå kande, Sofies drøm hed hun. Hun klagede ofte over at have stået så længe på hylden.

"Hvorfor kan ingen li' mig?" blev hun ved med at spørge. Megen trøst syntes det ikke at være, når Amalie Rust fortalte om de fire år, hun havde tilbragt på hylden.

Så en dag døde ejeren af butikken. Det var en gammel mand, slidt af mange års hårdt arbejde, så det kunne umuligt forundre nogen. For en tid måtte butikken lukke og stilles til salg. Det var en sørgelig historie, syntes kanderne store såvel som små. Han havde været en stabil og rimelig ejer, der havde holdt dem med varme, omend til til tider hårde hænder, når de blev støvet af.

De eneste der ikke sørgede var Sofies Drøm og Amalie Rust. Om natten mens de andre sov, hviskede de sammen om fremtiden. For dette kunne måske blive deres chance?

"Vi to har kun lidt at miste"' mente Amalie Rust:"kære Sofie lad os kravle ned på midterholdet og skubbe de to store blåstribede væk, nu hvor de sove. Hvis vi er heldige, hører de andre ingenting. Hvis ikke, er det bare ærgerligt, så bliver det os der går i tusind skår".

"Men nej, det vil jeg aldrig være med til"' sagde Sofies Drøm: "Lad os hellere sove", og det gjorde hun så.

Men for Amalie Rust var det en umulighed, hun tænkte og tænkte, i en uendelighed og i takt med urets viser.
   "Så længe som jeg har stået her", funderede hun:" så må jeg da have en vis ret til at forandre det, ja faktisk kan jeg ikke gøre andet, hvis jeg skal være mig selv bekendt. Så altså skønt hun var ikke så lidt bange, tog hun springet.

Det blev morgen, en dejlig solskins sommermorgen, og folket vandrede letbenede forbi den lille butik på vej til arbejde. Amalie Rust stod på sin nye udsigtsplads og nød at kunne se ud på virvaret. Selv om hun var træt efter nattens strabadser følte hun sig alligevel meget stærk og veltilpas, end ikke Sofies jamren på øverste hylde kunne genere hende:"Du kunne bare have prøvet",råbte hun tilbage, og det var der selvfølgelig ingen andre end Sofie der forstod.

"Jeg vil aldrig snakke med dig mere", hvæsede Sofie, hun kunne nemlig også blive gal:"Jeg er da i hvert fald ikke rød".

Udenfor standsede en stor sort bil, en høj statelig dame steg ud, iført strålende gevandter og med en lilla hat kækt på sned foroven. Hun bøjede sig ind i bilen, betalte nok chaufføren. Så rettede hun sig op og gik med raske skridt mod butiksdøren, en lille mand prøvede forgæves at holde trit med hende.

Da døren gik op og de trådte ind, gik. Der et gys af forventning gennem kanderne. For hvad ville hun mon sige til det hele?
   Hun sagde en hel del:"Jamen Rudolf dog. Har du set, de er jo allesammen blå. Det er sgu da næsten for trist", hun LO den mest klokkeklare latter og pegede i forundring omkring sig.

"De har da bare den farve kaffekander altid har haft. Hvad er der da galt i det?"

"Åh ikke noget, ikke noget, absolut ingenting", her dansede damen lidt rundt mellem hylderne: "Men du må love mig at skaffe mig nogen bøtter maling. Rød, gul, grøn og den slags, og så skal vi sgu også have noget musik. Så kan her da blive helt rart at være".

Her standsede hun pludselig op foran Amalie Rust:" Se her kære Rudolf, kaffekander er ikke kun blå, denne må være mit bevis, så kan du vel se at det er muligt med andre kulører.

"jeg har måske nok drømt om det, men aldrig troet, jeg skulle komme til at stå sammen med en anden rød kaffekande", sagde Amalie Rust til sin nye nabo.
   Og naboen der også lignede Amalie Rust lidt på faconen, stødte sin blanke tud mod Amalies: " Jeg håber, vi kommer til at stå sammen længe", smilede hun.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 25/08-2018 11:02 af Ulla Hexibru (heksemutter) og er kategoriseret under Eventyr og fabler.
Teksten er på 772 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.