Jeg elsker sætningerne der løber ud i ét og da jeg lige nu sad og læste det op, gav det en åndeløs, staccato fornemmelse, hvor det ene ord åd det næste og det understreger hvor vigtig pointen er, bare i sin opsætning, fordi der kommer sådan en fart på. Fremdrift.

Du ridser alt det feminisme er op i en lang række, samtidig med at du underforstår alt det feminisme ikke er, i denne figur som ikke vil vedkende sig ideologien. Det synes jeg er rigtig fedt fundet på og en stærk kontrast. Du siger meget, men du siger næsten mere med alt det, du ikke siger direkte.

Dejligt digt, fantastisk at se noget mere feminisme repræsenteret på sitet.