Skyggen viste sig for dit indre blik
Den kiggede ud af dine øjne
Et greb om dine senede hænder
Du var fast besluttet på at tag med
Synet af de ranke bonderoser
Duftens af kyllingers dun
Duften af nyt liv er godt
Men du var træt af livet
Glæderne er ikke mere nok
Du efterlod dit hylster
I sengen som stadig var lun
Du er der et sted
Om du igennem din have går
Nyder bonderoserne der op af hønsehegnet står
Hvor duften af dig er så stærk
Din udødelige vejrtrækning smager af os
Du mindes på livsbuens bindingsværk
Jeg mindes dig i ensomheden
Du er omgivet af lyse pastelfarver
En rose så jeg skyde op af den frosne jord
Nynner du i intetheden
Når jeg ser rimfrost og morgendis
Opridses dit ansigt i et tankespind
Billeder af vor fælles erindringer
Passere som negativer forbi