Hvad smager en pære af?


26 dage siden 2 kommentarer Kortprosa fremtiden mennesker klimaforandringer

3Special-samfundet
"Specialister tjener på viden og almen viden tjener samfundet."
Aforismer og gruk · samfundet
12 dage siden
2Tanker beruset af lyst
Tanker er beruset af lyst · Bobler i blodet af kys · Fra lattermild t... [...]
Digte · sex, tosomhed
14 dage siden
4Kroppen
"Klogskab kommer af at bruge kroppen som et redskab."
Aforismer og gruk · visdomsord, udnyt livet
20 dage siden
2Hvad smager en pære af?
Det er frostgrader og brostenene er glatte. Vi står mange forskel... [...]
Kortprosa · fremtiden, mennesker, klimaforandringer
26 dage siden
0Skyggen
Skyggen viste sig for dit indre blik · Den kiggede ud af dine øjne · ... [...]
Digte · opgivelse, døden
1 måned, 3 dage siden
1Magtens tredeling
I- · Dømmes · Ret for loven · Ret og rimelighed · Fratages jeres frihed · H... [...]
Digte · magt, fremtidssamfund
1 måned, 5 dage siden
5Et voldsomt menneske
En gennemtrængelig vrede · Splintre min venlige facade · Min vrede ha... [...]
Digte
1 måned, 9 dage siden
5Glæde på tilbud
Jeg kigger på en Kay Bojesen figur · Aben trigger en glæde i mig · Je... [...]
Digte · vanvid, samfund
1 måned, 11 dage siden

Puls: 57,0

Publiceret: 10
Afgivet: 28
Modtaget: 31
Ditte Nielsen (f. 1990)
Det er frostgrader og brostenene er glatte. Vi står mange forskellige mennesker helt tætte og kigger op på den bygning, hvor vi råber om hjælp. Vi tager hinanden i hænderne og går nogle skridt ud, indtil vi har dannet en ring omkring Christiansborg. Ringen bliver kun afbrudt af barnevogne, en mand der må holde sig oprejst med en stok og hunde der skal holdes i snor. Vi står her og holder hinandens hænder. En menneskekæde med lænker af samme ord. Vi står her og råber, fordi vi er frustreret over at se jorden blive fortæret og frustreret over at politikere tror de kan løse et klimaproblem med et finanssystem. Vi kigger os omkring og på hinanden. Hvorend vi kigger hen ser vi klimaforandringerne være skyld i, at mennesker og dyr mister deres hjem. Vi er bange for at tårevædet skyer brister, kornet der på marken rådner og slasker. Biler der vil sejle rundt i gader og stræder. Storme der vil smadre vores hjem og skove der vil stå i brand. Vi ser allerede havet der bider af vores kyster og forvirring i naturens cyklusser. Fugle der ikke længere trækker og jordbunde der sprækker. Vi er bange for at vores land bliver en hede og uden skiftende årstider. Vi er bange for at se ind i fremtidens menneskers stride over fordelingen og opdelingen af jorden og os.

- Mor, hvordan smager den så?
   Nårh ja, den smager meget sødt og hvis den er meget moden, så er den så saftig, at saften sprøjter når du tager en bid. Da jeg var barn havde alle et æbletræ eller et pæretræ i haven og senere på sommeren stillede folk kasser med æbler og pærer ud på vejen, så forbipasserende kunne tage dem gratis. Blomsterne på træerne duftede så friskt og sødeligt.
   - Skal vi ikke plante sådan et træ? Et pæretræ?
   Det kan vi godt, men vi har ikke nogen bier til at bestøve blomsterne. Bierne var et insekt som fløj ind i blomsterne for at spise nektar og når de fløj ind i en ny blomst, så havde de støv på sig fra den anden blomst og sådan bestøvede de blomsterne med hinanden, så de kunne blive til en pære eller et æble.
   - Hvorfor findes der ikke bier mere?
   Ja, de er uddøde. Tænk engang. Bier var bare et insekt med en stor rolle for os, men det glemte vi. Ligesom vi glemte hvad andre dyr og naturen har af betydning for os.

Det var en biavlers reportage, der satte mine tanker i gang. En biavler hvis bier døde unaturligt, når han slap dem løs i en frugtplantage. Bierne vendte ikke hjem, for de blev forgiftet på deres færden. I min nysgerrighed fandt jeg andre dyr og planter der lider i verdenen. Jeg blev frustreret og bange. Jeg fandt ligesindede der følte det samme. Vi ville handle. Globalt samarbejde blev holdt i strakt arm og vores opråb blev overdøvet af politisk larm. Vi løser problemerne på kort sigt og tror at vores velfærd kun er bygget på profit. Vi sætter profit over etik. Det kan vi ikke længere. Historien om menneskeheden skal helst ikke være tabere, men vindere. Vi malede bannere og gik på gaden. I frostgrader og kulde, stod vi og råbte med lungerne fulde. Ældre, børn og unge med ordene; TRO PÅ OS! TRO PÅ OS! TRO PÅ OS! Så det rungede. En menneskekæde af tusinder af hjerter der slår om Christiansborg. Hver dag blev der viftet med grønne flag og råb. Så længe man føler noget, er der håb.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 22/01-2019 19:03 af Ditte Nielsen (Mesen) og er kategoriseret under Kortprosa.
Teksten er på 591 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.