Krydsforhøret har efterladt mit sind i bombardement, kaos og ruiner.
Jeg er splittet mellem selve det at handle eller lade forblive.
Som et stykke kød er jeg blevet vurderet og kasseret.
Er min sociale optræden virkelig så amatøragtig tilredelagt?
Er det virkelig det fundamentale element i mig, som er noget galt med?
Jeg ser en svag karakter i spejlet, en person som har vendt alle ryggen, en ægte synder.
"Find noget at leve for" Citerer spejlbilledet.
Nemt at sige, umuligt at virkeliggøre.