Tomhedens grå sjæl
flagrer rundt i stilhedens stue
desperationen halsende bagefter
med stikkende gule øjne
Kedsomheden råber efter hende
og kræver et svar
men bevidstheden er lukket ude
bag en høj uoverkommelig betonmur
Bitterhedens drik er skænket i tynde glas
mens galdens middag venter boblende på et fad
Kærlighedens alter
forventer endnu engang en offergave
Flugtvejens neonlys blinker skarpt og konstant
på tiltroens asfaltbro
Er det nu
Nu eller aldrig