1.
Der er dage i dette himmerige,
hvor det føles som om, at alle er frie.
På disse dage er der ingenting svært,
jeg ser igennem de slør, der i min verden nu engang er.
Verden blir' pludselig en ubeskrivelig ting,
Kontraster og mening fylder mit sind.
Det tomme hul som før til mig var bundet,
er på disse dage helt forsvundet.
En forbindelse til alting fylder mig op,
universet har i sandhed indtaget min krop.
2.
Der er dage i vores himmerige,
hvor tanker og følelser styrer det hele.
Et ego flytter tilbage i sindet igen,
og selvom jeg prøver at gøre det til min ven.
Så foregår der i mit indre en større kamp,
og et mylder af tanker begynder at vælte frem.
Jeg føler mig fanget og alt andet end fri,
ja fanget i helved' kan man vel sig'.
Forbindelsen til alt er fuldstændig brudt,
ensomheden overtager alt til slut.
3.
En dag håber jeg at få dem til at finde sammen,
"gud, djæv'len og resten af familiestammen."
Bringe verdenen tilbage i balance,
finde indre ro og give naturen en chance.
Dagene i himlen bliver heldigvis fler' og fler',
så jeg ser ikke djævelen så ofte mere.
Tag nu ikke digtet som en bogstavelig sag,
Fortolking skal der til, for at finde meningen bag.