Hvor går du hen med din sorgmodighed?
Gemmer du den i dit hjerte?
Lader du den gennemvæde dit inderste?
Jeg spørger af oprigtig bekymring
jeg ønsker dig ikke samme tårefyldte nætter
som jeg har gennemlevet
jeg ønsker du tørrer tårerne væk
og lader solen skinne på dit ansigt
og lader træerne give dig skygge
planter benene solidt i jorden
ikke svævende og vævende
som jeg.
Jeg gik med sorgmodigheder
i lange uger, måneder og år
men du
du skal give den fri
lade den svæve til himlen.