Præstationsangsten presser sig påtvunget på, mens tankerne står i stampe.
Enhver gnist af opfindsomhed omkalfatres af jernburets gitterværk - kun dieseldampene undslipper skuden..
Skriv råber skrigeskinken - men lige meget hvad indtræffer blokaden benhårdt..
Er der tæppefald for evigt ??? Eller skimtes af og til lyset i tunellen ?
Er ordflommens vælten ud af knaphullerne endda overordentlig overdrevet og ustoppelig ?
Lad boblerne briste - lad den indestængte kreativitet få den fulde løsen og klang -
råb udover hustagene, bring balladen gennem gaderne og lad de forpinte trængslers gennemslagskraft og rænkespil komme til sin ret...