1Det der blev dræbt
Jeg håbede at kunne være drømme, · jeg ønskede at være en sjæl. · Min... [...]
Digte · fortid, vrede, sorg
1 dag, 7 timer siden
1Håbet
Jeg finder de gamle blomster rundt omkring · fra mange år tilbage · o... [...]
Digte · lys, sensommer
6 dage siden
6Amuletten
Når det onde vil vikle mig ind igen, · pudser jeg amuletten, · den in... [...]
Digte · sorg, livsglæde
18 dage siden
11Farvel
Jeg fortæller dem aldrig om sorgen, · for de vil bare puste til den... [...]
Digte · eksistentiel, træthed
1 måned, 2 dage siden
6Mit forjættede land
Som en sjælden gæst har det talt til mig uden ord, · spundet rum un... [...]
Digte · følelse, fred
1 måned, 16 dage siden
5Fatamorgana
Jeg står og kigger ind i et nyt fatamorgana, · virkeligheden forsvi... [...]
Digte · virus, virkelighedsfjernt
1 måned, 23 dage siden
8Pause
Nu går månen mod nord igen i mit køkken, · det er nok landets minds... [...]
Digte · at skrive, begrænsninger
2 måneder, 11 dage siden
8Minder
Når min far var fuld, · begyndte vi at låse døren, · så han ikke mere... [...]
Digte · barndom
2 måneder, 25 dage siden
5Virus
Nu lukker man op overalt i Europa, · så virusset kan florere eventy... [...]
Digte · den rige verden, samvittighed
3 måneder, 5 dage siden

Puls: 68,8

Publiceret: 9
Afgivet: 39
Modtaget: 53
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Jeg drømte, du sendte mig breve,
de lå i en bunke på bordet med en snor omkring,
da jeg vågnede,
nogle få af kuverterne var gulnede,
resten var hvide,
de var blandede,
trætte af at flyve,
og helt stille i et stort rum uden vægge.

Jeg kan tænke til dig fra jorden,
i stedet for at tale dumt ud i luften: Hvorfor
skulle jeg have dem ?
Og du svarer mig ikke.
I mine tanker spørger jeg ud,
hvor jeg tror, du er: Hvad
står der i dem ?
Kan du love mig,
at jeg vil drømme,
at jeg læser dem en nat ?
Du nikker og smiler i korte sekunder
foran mit ansigt,
hvor du ved
alt.

Ja, jeg er blevet gammel
og ensom måske,
og verden er forvirret i en virus.
Storbyerne på skærmen myldrer
med mennesker der har fået masker,
ingen ved,
hvor de skal hen,
men alle kender dagen,
hvor der skal indhentes toge
og busser.
De skal hjem.
Og de må ikke mere røre
ved maden og hinanden.

Men hvorfor drømmer jeg om dig ?
Var det så stort,
det vi stadig har sammen fra livet,
for stort til at slippe.
Du sendte mig bare nogle breve,
jeg ikke har læst endnu.
De ligger i en bunke på mit bord
med en blå snor omkring
fra din himmel,
faldet til ro og venter.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 07/03-2020 02:47 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 228 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.