Fatamorgana


3 år siden 6 kommentarer Digte virus virkelighedsfjernt

2Giv mig
Giv mig lyset tilbage, · og troen på modet til at feje mørket væk · e... [...]
Digte · lys, tanker
1 dag, 3 timer siden
4Flugten
De smed mig ud i kulden, · smækkede muren op med løgn og sladder, · d... [...]
Digte · refleksion
9 dage siden
2Et spørgsmål om kampe
Jeg følte de klamme fingre gennem stuen, · større end min fantasi k... [...]
Digte · eksistentiel
18 dage siden
8Den tågede måne
Jeg spørger den tågede måne gennem gardinet, · om den varsler, · om d... [...]
Digte · menneskeheden, afmagt
28 dage siden
5Øjeblikke
Når drømmen møder virkeligheden · som gnister fra et bål · der spring... [...]
Digte · tilbageblik
1 måned, 10 dage siden
7Forårsblomster
De små erantis og vintergækker · der stod så ranke og vågne · i febru... [...]
Digte · opgivelse
1 måned, 19 dage siden
4Skyggen i øjet
Du så skyggen i mit øje, · du så den ene tåre på min kind · blive kol... [...]
Digte · selvdestruktivitet
2 måneder, 21 dage siden
4Nytår
Verdensskibet er drejet forkert rundt i sit kompas, · skipperen er ... [...]
Digte · sorg, udvikling
3 måneder siden
4Ondskabens akse
Hendes fingre var som lange krogede nåle · med hensigter, · jeg ikke ... [...]
Digte · livsrefleksion
3 måneder, 10 dage siden
3At samle
Når min barndoms angst var stor, og vi var på besøg hos nogen, fa... [...]
Livshistorier · barndomsminder
3 måneder, 18 dage siden

Puls: 67,3

Publiceret: 8
Afgivet: 43
Modtaget: 42
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Jeg står og kigger ind i et nyt fatamorgana,
virkeligheden forsvinder under mine fødder.
Tiden flyver forbi som en iskold inficeret brise,
spøgelserne svæver rundt i alle skikkelser,
de ligner vampyrer,
de spytter ind mod mit vindue
og sluger vinden,
som om den var et bytte,
mens de griner.
De ville ønske,
de også kunne nå mig,
men jeg holder dem ude i luften
i en indbildt styrke.

Det er et fatamorgana,
jeg står og kigger ind i,
det trækker vejret aggressivt og langsomt
og tror på evigheden i samkvem med Satan.
Det siger bare, alting
er tilfældigt,
og at ingen kan spå om,
hvor lynet vil slå ned,
at vi er små tusser der aldrig vil forstå,
at den er magten og æren,
og at den kan feje alt der lever ud,
hvis dens vilje er stor nok.

Jeg tænker svagt,
at måske er det bare efter en atomkrig,
som dengang skyerne var underlige
uvirkelige formationer
når jeg så i vest de lange aftener,
da de tog prøver på markerne
for at finde ud af,
hvor meget plutonium der var i jorden,
og ingen fik sandheden at vide.
Ingen sagde noget.
Og alle tænkte det samme.
Støvet lå der bare alle vegne,
selv ind i de mindste kroge
i de bedst isolerede huse i byen,
kunne de puste det væk,
hvis de turde.

Men det er det nye fatamorgana der kredser
som en formidabel edderkop,
med fangarmene hele vejen rundt om jorden
og dybt ind i universet
bliver den større og større,
mens vi kigger på den.
Forfatterbemærkninger
Jeg tillader mig at male fanden på væggen, efter WHO har sagt at corona virusset er den værste epidemi på jorden nogensinde, hvordan man så skal forstå den. -

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 30/07-2020 03:24 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 258 ord og lix-tallet er 39.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.