Fatamorgana


2 måneder, 26 dage siden 6 kommentarer Digte virus virkelighedsfjernt

3Jeg ville spørge dig
Depressionen er som en levende sten · med et hjerte der pumper · og e... [...]
Digte · frygt, eksistentiel, søvnløshed
1 dag, 17 timer siden
5Forvandlingen
Sommetider får jeg ondt af manden, · når forfængeligheden falder ti... [...]
Digte · menneskeheden, tanker
14 dage siden
4Overlevelse
Endnu engang ved jeg, · at linerne bliver klippet over · i takt med d... [...]
Digte · realisme, depression
22 dage siden
7Det der blev dræbt
Jeg håbede at kunne være drømme, · jeg ønskede at være en sjæl. · Min... [...]
Digte · fortid, vrede, sorg
1 måned, 4 dage siden
2Håbet
Jeg finder de gamle blomster rundt omkring · fra mange år tilbage · o... [...]
Digte · lys, sensommer
1 måned, 9 dage siden
6Amuletten
Når det onde vil vikle mig ind igen, · pudser jeg amuletten, · den in... [...]
Digte · sorg, livsglæde
1 måned, 21 dage siden
11Farvel
Jeg fortæller dem aldrig om sorgen, · for de vil bare puste til den... [...]
Digte · eksistentiel, træthed
2 måneder, 5 dage siden
6Mit forjættede land
Som en sjælden gæst har det talt til mig uden ord, · spundet rum un... [...]
Digte · følelse, fred
2 måneder, 19 dage siden
6Fatamorgana
Jeg står og kigger ind i et nyt fatamorgana, · virkeligheden forsvi... [...]
Digte · virus, virkelighedsfjernt
2 måneder, 26 dage siden
8Pause
Nu går månen mod nord igen i mit køkken, · det er nok landets minds... [...]
Digte · at skrive, begrænsninger
3 måneder, 14 dage siden

Puls: 77,6

Publiceret: 9
Afgivet: 52
Modtaget: 54
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Jeg står og kigger ind i et nyt fatamorgana,
virkeligheden forsvinder under mine fødder.
Tiden flyver forbi som en iskold inficeret brise,
spøgelserne svæver rundt i alle skikkelser,
de ligner vampyrer,
de spytter ind mod mit vindue
og sluger vinden,
som om den var et bytte,
mens de griner.
De ville ønske,
de også kunne nå mig,
men jeg holder dem ude i luften
i en indbildt styrke.

Det er et fatamorgana,
jeg står og kigger ind i,
det trækker vejret aggressivt og langsomt
og tror på evigheden i samkvem med Satan.
Det siger bare, alting
er tilfældigt,
og at ingen kan spå om,
hvor lynet vil slå ned,
at vi er små tusser der aldrig vil forstå,
at den er magten og æren,
og at den kan feje alt der lever ud,
hvis dens vilje er stor nok.

Jeg tænker svagt,
at måske er det bare efter en atomkrig,
som dengang skyerne var underlige
uvirkelige formationer
når jeg så i vest de lange aftener,
da de tog prøver på markerne
for at finde ud af,
hvor meget plutonium der var i jorden,
og ingen fik sandheden at vide.
Ingen sagde noget.
Og alle tænkte det samme.
Støvet lå der bare alle vegne,
selv ind i de mindste kroge
i de bedst isolerede huse i byen,
kunne de puste det væk,
hvis de turde.

Men det er det nye fatamorgana der kredser
som en formidabel edderkop,
med fangarmene hele vejen rundt om jorden
og dybt ind i universet
bliver den større og større,
mens vi kigger på den.
Forfatterbemærkninger
Jeg tillader mig at male fanden på væggen, efter WHO har sagt at corona virusset er den værste epidemi på jorden nogensinde, hvordan man så skal forstå den. -

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 30/07-2020 03:24 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 258 ord og lix-tallet er 39.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.