Hans øjne kiggede ned på det falmede fotografi, han holdt ømt i sine krøllede hænder. Hun kiggede tilbage på ham med et smil der nåede hendes øjne. Sådan havde hun oftest set på ham, med et blik der strålede af glæde. Han lukkede øjnene og anede hendes stemme.

Hans navn var Edward. Hendes havde være Edith. Sammen havde de fået fire børn, syv børnebørn og to oldebørn. Siden var der kommet en mere til verden og en mere var på vej. Han elskede sin familie, og de var gode til at huske ham, men der havde været et hul siden hun var gået bort selv al kærligheden ikke kunne fylde.

Han huskede hende så godt han kunne, selvom nogle minder langsomt blev svagere og andre blot forsvandt. Derfor holdt han sådan af at se på billederne, med håndgribeligheden af at kunne holde dem i sine hænder følte han at hun stadig var hans.

Han undslap et suk og åbnede øjnene igen.