Lys


6 måneder, 12 dage siden 8 kommentarer Digte vintermørke corona

2Sisken
Hun sidder som en sisken på en gren og gynger · i skellet under him... [...]
Digte · en verden i forandring, reflektion
8 dage siden
7Angstens søster
Jeg ville ønske, · jeg kunne hænge angstens søster på en knage · i mi... [...]
Digte · angst, depression
1 måned, 1 dag siden
4Broer
Hvor er det underligt med flirten på afstand, · den skaber luftige ... [...]
Digte · filosofi, følelser
1 måned, 22 dage siden
4Mandens lovsang
Hans tro giver ham lov til alt, · hans lovsang er hans alter, · han l... [...]
Digte · mænd, gud, vold
2 måneder, 3 dage siden
5Tvivlen
Tvivlen der nager, · tvivlen der skubber tanker, · tvivlen der knække... [...]
Digte · virus, vacciner
2 måneder, 28 dage siden
5Min trætte stemme
Sove, · sove i tusinde år, · siger min trætte stemme, · når jeg lægger ... [...]
Digte · livstræt, melankoli, selvindsigt
3 måneder, 20 dage siden
6Vinterstjerne
I mørkningen blinker Sirius til mig, · den blinker om forandring. · M... [...]
Digte · stilhed, vinter, en verden i forandring
4 måneder, 10 dage siden
11Had
Jeg ved, hun var ensom inderst inde, · de måneder hun var alene, · je... [...]
Digte · skam, sorg, 2. verdenskrig
4 måneder, 24 dage siden

Puls: 47,1

Publiceret: 5
Afgivet: 21
Modtaget: 26
Mette Boe Christensen (f. 1958)
Det grå tætte mørke driver hele døgnet rundt,
der er ingen stjerner mere,
decembers tungsind har ramt mig
mere end nogensinde før.
Verden er en science fiktion med masker
og angst, når jeg handler inde i byen,
underlige højtid der nærmer sig igen
hilser alligevel på mig og siger
fuld af trøst og som en gammel ven,
at jeg skal tænde lys.

Min barndoms jul var altid hvid,
vi fik en stor slæde,
min søster og jeg,
fra julemanden der var i telefonen,
vi skulle gå ud på trappen og kigge,
så var der noget fra ham.
Vi kælkede og lavede huler,
og gik ned på en gård hver morgen
for at lukke julekalenderen op indtil juleaften,
der var små pakker med slik i,
og strømpen hang over vores senge
med pebernødder og chokolade i, når vi vågnede.

Men her er ingen sne,
ingen vintersange som jeg elsker så dybt
der passer mere,
her er bare mørke og grønne marker,
og mere mørke uden et eneste lyspunkt,
som om verden var slut,
som om håbet om lys var lige så lille
som den mindste myg ville være,
hvis det var rigtig sommer.

Nu har jeg hængt små og store stjerner op
i gardinet og tændt elektrisk lys i
for første gang i mit liv.
For mørket blev for stort og alt for tæt.
det tvang min daglige længsel efter søvnen
til at blive min sandeste vogter,
i alt for mange mørke dage uden sol
der tog lyset fra mig.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 13/12-2020 04:11 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 249 ord og lix-tallet er 43.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.