I alt det mørke jeg kender


6 måneder, 3 dage siden 5 kommentarer Digte mørke håb lys

2Sisken
Hun sidder som en sisken på en gren og gynger · i skellet under him... [...]
Digte · en verden i forandring, reflektion
10 dage siden
7Angstens søster
Jeg ville ønske, · jeg kunne hænge angstens søster på en knage · i mi... [...]
Digte · angst, depression
1 måned, 3 dage siden
4Broer
Hvor er det underligt med flirten på afstand, · den skaber luftige ... [...]
Digte · filosofi, følelser
1 måned, 23 dage siden
4Mandens lovsang
Hans tro giver ham lov til alt, · hans lovsang er hans alter, · han l... [...]
Digte · mænd, gud, vold
2 måneder, 4 dage siden
5Tvivlen
Tvivlen der nager, · tvivlen der skubber tanker, · tvivlen der knække... [...]
Digte · virus, vacciner
3 måneder siden
5Min trætte stemme
Sove, · sove i tusinde år, · siger min trætte stemme, · når jeg lægger ... [...]
Digte · livstræt, melankoli, selvindsigt
3 måneder, 22 dage siden
6Vinterstjerne
I mørkningen blinker Sirius til mig, · den blinker om forandring. · M... [...]
Digte · stilhed, vinter, en verden i forandring
4 måneder, 12 dage siden
11Had
Jeg ved, hun var ensom inderst inde, · de måneder hun var alene, · je... [...]
Digte · skam, sorg, 2. verdenskrig
4 måneder, 26 dage siden

Puls: 43,6

Publiceret: 5
Afgivet: 21
Modtaget: 26
Mette Boe Christensen (f. 1958)
I alt det mørke jeg ser,
ved jeg et lille lys,
det står på en stage
dybt inde i mit selv.

I alt det mørke jeg kender,
er der et lille håb der vander gode tanker,
ved siden af lyset i min indre flod
spirer de som planter,
i skæret fra lyset og solglimt
som små kærlighedsfulde epistler
tænder den ene den anden.

Mørket er stort og bælgmørkt og vil vinde,
dets vilje er magtfuld og stærk,
og det dræber de milde varme vinde,
når de blæser i mit sind,
hvis det ser dem.
Men jeg vil tro.

Jeg vil tro på livet.
I månelandskabet hvor verden bliver til klarhed,
hvor harmonien skabes dybt inde i musikken,
hvor stilheden gror,
der kalder epistlerne så sødt
i hemmelige møder med det skrøbelige
der skal vokse op og blive tanker der kan skabe.

I alt det mørke jeg ser,
ved jeg altid lyset,
hvor det bor.
I alt det mørke jeg kender,
ved lyset min eneste vej,
og at i hemmelig stilhed
kan ingen andre end mig selv
fange mit eneste håb.

I alle vores storme
følger det kun mig.
Forfatterbemærkninger
Det er den mørkeste december, jeg nogensinde har oplevet. Corona, det grå og tågede vejr, og en veninde der døde på et hospice for en uge siden. Min tålegrænse overfor Gud er nået. Der er ingen mening, hvis man ikke kalder på sit eget lys og får håbet til at gro, også selvom det har gemt sig i angst for verdens ondskab og død.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 24/12-2020 00:56 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 188 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.