I alt det mørke jeg kender


29 dage siden 5 kommentarer Digte mørke håb lys

4Den dag
Så meget kunne skubbe til alt det, · de troede var mig, · til det de ... [...]
Digte · opgivelse, døden, begyndelse
10 dage siden
4Sne
Nu falder sneen i den fredelige sorte nat, · mindre end det jeg skr... [...]
Digte · naturen, perspektiv, sindstilstand
15 dage siden
5I alt det mørke jeg kender
I alt det mørke jeg ser, · ved jeg et lille lys, · det står på en sta... [...]
Digte · mørke, håb, lys
29 dage siden
8Lys
Det grå tætte mørke driver hele døgnet rundt, · der er ingen stjern... [...]
Digte · vintermørke, corona
1 måned, 10 dage siden
4Genklang
Den russiske verden er stor, · og læner sig op af mit udkig hver en... [...]
Digte · følelser
1 måned, 27 dage siden
4Grænselandet
I går røg jeg ud af min tålegrænse. · I dag kan jeg ikke mere abstr... [...]
Digte · virkeligheden, magtesløshed, reflektion
2 måneder, 13 dage siden
3Jeg ville spørge dig
Depressionen er som en levende sten · med et hjerte der pumper · og e... [...]
Digte · frygt, eksistentiel, søvnløshed
3 måneder, 1 dag siden
5Forvandlingen
Sommetider får jeg ondt af manden, · når forfængeligheden falder ti... [...]
Digte · menneskeheden, tanker
3 måneder, 14 dage siden

Puls: 60,3

Publiceret: 7
Afgivet: 40
Modtaget: 35
Mette Boe Christensen (f. 1958)
I alt det mørke jeg ser,
ved jeg et lille lys,
det står på en stage
dybt inde i mit selv.

I alt det mørke jeg kender,
er der et lille håb der vander gode tanker,
ved siden af lyset i min indre flod
spirer de som planter,
i skæret fra lyset og solglimt
som små kærlighedsfulde epistler
tænder den ene den anden.

Mørket er stort og bælgmørkt og vil vinde,
dets vilje er magtfuld og stærk,
og det dræber de milde varme vinde,
når de blæser i mit sind,
hvis det ser dem.
Men jeg vil tro.

Jeg vil tro på livet.
I månelandskabet hvor verden bliver til klarhed,
hvor harmonien skabes dybt inde i musikken,
hvor stilheden gror,
der kalder epistlerne så sødt
i hemmelige møder med det skrøbelige
der skal vokse op og blive tanker der kan skabe.

I alt det mørke jeg ser,
ved jeg altid lyset,
hvor det bor.
I alt det mørke jeg kender,
ved lyset min eneste vej,
og at i hemmelig stilhed
kan ingen andre end mig selv
fange mit eneste håb.

I alle vores storme
følger det kun mig.
Forfatterbemærkninger
Det er den mørkeste december, jeg nogensinde har oplevet. Corona, det grå og tågede vejr, og en veninde der døde på et hospice for en uge siden. Min tålegrænse overfor Gud er nået. Der er ingen mening, hvis man ikke kalder på sit eget lys og får håbet til at gro, også selvom det har gemt sig i angst for verdens ondskab og død.

Skriv kommentar

Teksten er publiceret 24/12-2020 00:56 af Mette Boe Christensen (MollyTrine) og er kategoriseret under Digte.
Teksten er på 188 ord og lix-tallet er 30.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Log på for at læse kommentarer til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.



E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.

EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.