Pigebarnet af dum og pap leger frelser i søens obskure remser. Lirer deres tanker om en opmarch af skavanker, der bag hjertets kar drukner i årenes roseate blodsdråber. Forvirrede fantaserer de om drømmescenarier for dødens solstråler danser straks på vandspejlets liljekonvaller. Barnet er pyntet til - sammenbundet og med et tapetseret indre. Hovedet hænger under korsets mutilerende lænker. Legemet er hans ejendom, hans avlsgård, barnets gravsted. Sjælen knæler foran Satan, transparent, svindende, men aldrig åndelig.