Jeg er imellem aspekter af livet. Jeg befinder mig i limbo. I limboens land hvor alt er kaos og ude af kontrol. MIN kontrol. I limboland kan du gå til højre. Du kan gå til venstre. Op eller ned. Frem eller tilbage. I hvilken retning livet fører dig, ved du endnu ikke. Du er i stilstand.

Vinden suser i dine ører. Kærtegner din hud. Får dit tøj og dit hår til at blafre. Men DU. Står stille. Helt stille. Ude af stand til at foretage dig noget. Du står bare og ser på vejene, der skifter retning. Vejene der tager dit blik op og ned. Frem og tilbage. Til højre og til venstre.

Jeg står alene med limbofølelse. Kun indeni er den synlig. Følelsen har sået en tvivl i mig. En tvivl på mig selv. En tvivl på andre. For hvad vil jeg? Og hvad vil de?

Din hjerne er blevet en stor rodebunke af skrald. Fra fortiden og nutiden. Bunken har vokset sig over dine øjnes højde, og dækker dit udsyn over dit nutidige liv. Et kæmpe arbejde er sat ind. Med skovl og spade rykker du ud. Tvinger din dovne krop i gang. Det er nu vi skal have ryddet op. Det er nu vi arbejder mod klart syn. Fri for skidt på linsen. Fri for den byrdende tuden i din øregang.